Nyt onlinemedie skal dække Afrika

Afrikablog.dk er navnet på et gratis onlinemedie som vil bringe blogs og nyheder fra- og om afrikanske lande syd for Sahara, skriver Afrikablog.dk i en pressemeddelelse. Det går i luften 2. april. “Afrika sprudler af liv og energi. Der findes så mange fede historier fra Afrika, som bare venter på at blive fortalt,” siger Robin Juel Johansen, idémand og ansv. redaktør på Afrikablog.dk i meddelelsen.
MediaWatch

Afrikablog.dk er navnet på et gratis onlinemedie som vil bringe blogs og nyheder fra- og om afrikanske lande syd for Sahara, skriver Afrikablog.dk i en pressemeddelelse. Det går i luften 2. april.

“Afrika sprudler af liv og energi. Der findes så mange fede historier fra Afrika, som bare venter på at blive fortalt,” siger Robin Juel Johansen, idémand og ansv. redaktør på Afrikablog.dk i meddelelsen.

Formålet er at dække Afrika fra alle vinkler, så kontinentet ikke udelukkende forbindes med hungersnød, konflikt og katastrofe, men også med udvikling, forretningsliv og kultur.

Afrikablog.dk får tre sektioner om udvikling, kultur og business, som  danske og afrikanske eksperter, kulturpersonligheder og meningsdannere dagligt vil blogge om.

Derudover skal sektionen nyheder bringe journalistiske artikler med overraskende vinkler på den afrikanske virkelighed.

Afrikablog.dk skal alene finansieres af annoncer og drives af frivillige skribenter, researchere, fotografer og redaktører. Sitet går i luften mandag den 2. april 2012 klokken 08.00.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også