Altinget.dk lancerer EU-tv
Altinget.dk udvider EU-dækningen med tv-programmet 'EuropaMagasinet', hvor journalist, iværksætter og chefredaktør på Altinget.dk, Rasmus Nielsen, tjekker de største revner i den europæiske dæmning. Det skriver Altinget.dk i en pressemeddelelse.
”Selvom der gradvist kommer mere stof om EU på public service-kanalerne, dækker de det ikke tilstrækkeligt. Derfor er der her en opgave for os,” siger Mette Vindfeld Rosendahl, direktør for Altinget.dk, i meddelelsen.
De ti magasinprogrammer i serien stiller skarpt på ét EU-tema af gangen - de medvirkende tæller borgere, eksperter og politikere.
EuropaMagasinet bliver produceret af Altinget.dk og Mediehuset København og er støttet af Europa-Nævnet. Programmet kan ses her på Altinget.dk og bliver derudover sendt på DK4, Kanal Hovedstaden og Bideo.dk.
- LR