Global: Reklamekøb øger i Sverige

 
Svensk annonce-optimisme i februar
Annonceomsætningen via mediabureauerne steg med otte pct. til 990 mio. svenske kr. i februar. Det skyldes som vanligt primært tv og internet. Det skriver Dagensmedia.se.
MediaWatch

 


Svensk annonce-optimisme i februar
Annonceomsætningen via mediabureauerne steg med otte pct. til 990 mio. svenske kr. i februar. Det skyldes som vanligt primært tv og internet. Det skriver Dagensmedia.se.

Retailere æder sig ind på medier
Nogle af de største forhandlere som Walmart.com i USA er begyndt at sælge annoncer og at lave redaktionelt indhold på deres shoppingsites, som i øvrigt bliver heftigt markedsført, skriver bloggeren Newsosaur.com. Han opfordrer til, at dagbladene kommer i omdrejninger, så de kan vende den uheldige udvikling, der betyder, at annonceindtægterne er dalet fra 49,4 mia. dollar i 2005 til 24 mia. dollar i 2011.

Yahoo stævner Facebook
Nok har Facebook 800 mio. brugere, mens Yahoo er noget mere nødlidende, men Facebooks succes bygger på Yahoo-patenter. Det mener i hvert fald Yahoo, som nu trækker Facebook i retten. “Hele Facebooks sociale netværksmodel, som tillader brugere at skabe profiler for- og skabe forbindelser til, blandt andet, personer og virksomheder, er baseret på Yahoo’s patenterede sociale netværksteknologi,” oplyser Yahoo, ifølge Paidcontent.org. Facebook betegner Yahoos tiltag som “puzzling actions”, ifølge Yahoo.com.

Norsk reklameomsætning øget kraftigt siden 2005
Den samlede reklameomsætning i Norge er vokset med 2,2 mia. norske kroner fra 2005 til 2011, hvor den var på knap 19,2 mia. norske kr. Men der mangler stadig 800 mio. kr. for at nå omsætningstoppen i 2008, skriver Journalisten.no og tilføjer, at dagspressen holder bedre stand, end man skulle tro.

44 norske Aller-stillinger ryger
Det vil ramme de store redaktioner i Aller Media i Norge hårdets, at selskabet som led i en sparerunde til 70 mio. kr. skal skære 44 årsværk væk. Det skriver Kampanje.com.

Bolig er på 1. pladsen hos Pinterest
Det sociale billeddelingssite Pinterest lader brugerne samle digitale billder og inspiration til virtuelle opslagstavler, og de er i flittigt brug hos sitets millioner af månedlige brugere. Mest galde er de for billeder om bolig og kunsthåndværk, viser en måling fra Minonline.com, der har stil og mode som nummer tre af de kategorier, der bliver slået op på Pinterest.

Rekord for svensk web-tv
Aldrig har der været så meget sening af web-tv i Sverige som i februar, skriver Dagensmedia.se. Det mest sete program var tredje afsnit af MTG’s ”Top Model Sverige”, som havde et webseertal på 133.852. Totalt blev der set 9.663.997 timers web-tv i februar.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også