MediaCast: The Economist satser på lean back 2.0

  Vi er kommet ind i tidsalderen for "lean back 2.0". Sådan lyder det i hvert fald fra den britiske ugeavis The Economist, som opererer med en digital lean back 2.0-strategi. 
Camilla Mehlsen

 

Vi er kommet ind i tidsalderen for "lean back 2.0".

Sådan lyder det i hvert fald fra den britiske ugeavis The Economist, som opererer med en digital lean back 2.0-strategi. 

Begrebet dækker over en ny digital fase, hvor brugerne vender tilbage til en læsning, som vi kender fra trykte medier. Det er ifølge The Economist en “rebirth of reading”, hvor brugerne ikke blot surfer rundt og skimmer historier på nettet, men “læner sig tilbage” i sofaen eller lænestolen med en tablet eller smartphone.

The Economists læsere bruger stadig mere tid på avisens digitale medier. 1,2 millioner læsere har hentet The Economists applikation til tablets, og avisen har omkring 100.000 digitale abonnenter. The Economists iPad-læsere bruger i gennemsnit omkring halvanden time om ugen på The Economists tablet-version.

“We look at the rise of tablets as an opportunity to get more people to read The Economist. Not as a threat to our print profitability,” siger Susan Clark, som er ugens gæst i MediaCast.

Susan Clark er adm. direktør for The Economist i kontinental Europa, Mellemøsten og Afrika og global marketingdirektør for The Economist Group. Hun har for nylig været forbi JP/Politikens Hus til et internt seminar for at fortælle om opkomsten af lean back-medier.

I MediaCast fortæller Susan Clark, hvorfor printmedier som The Economist satser på Lean back-medier, og hvorfor journalisterne på The Economist synes, det er "lige så cool" at skrive for digitale udgaver som for printavisen.

"I think the biggest change - relative to digital - was when the editor decided to make all the journalists write across print and digital. There used to be a divide... That has made a huge difference," siger Susan Clark i MediaCast.

Men først i MediaCast får du et overblik over ugens største medienyheder ...

Hør MediaCast i player'en her på siden eller hent MediaCast i iTunes.



   

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også