TV3 går direkte efter kommercielt web-tv

Mens TV 2 og SBS Media fortrinsvis satser på web-tv, der kræver abonnement, har TV3-koncernen i 2012 besluttet at tage teten på gratisdelen.  

Tv-selskabet satser på begge heste; både abonnementsbetalt tv fra ’ViaPlay.dk’ og reklamefinansieret/gratis indhold fra ’tv3.dk’.
Sidstnævnte er netop officielt introduceret 1. marts.
Per Fanefjord Laursen

Mens TV 2 og SBS Media fortrinsvis satser på web-tv, der kræver abonnement, har TV3-koncernen i 2012 besluttet at tage teten på gratisdelen.  

Tv-selskabet satser på begge heste; både abonnementsbetalt tv fra ’ViaPlay.dk’ og reklamefinansieret/gratis indhold fra ’tv3.dk’.
Sidstnævnte er netop officielt introduceret 1. marts.

“Der er et potentiale i at forfølge begge veje, tror vi - vel at mærke uden at kannibalisere på den gamle abonnement- og reklameforretning,” siger Head of Business Development, Lars Mossing, der for nylig kom tilbage til TV3-koncernen og bl.a. er blevet ansvarlig for tv3.dk.

Strategisk kunststykke
Kunststykket for TV3 er at ramme den strategisk rigtige fordeling af nyt og gammelt programlager; således at ViaPlay og Tv3.dk supplerer hinanden, og uden at de to online-tilbud bliver egentlige konkurrenter til flow-tv kanalerne.

“De to online-kanaler udgør hvert sit supplement til flow-tv. ViaPlay med abonnementspakker, der har et stort nyt udbud i god kvalitet, og Tv3.dk med et gratis udbud af klip og hele programmer,” siger Lars Mossing, der understreger, at flow-tv er hovedmediet.

Programudbuddet er langt større på flow-tv, med bedre billedkvalitet, ofte på en bedre skærm.

Det kommercielle potentiale
De nyeste FDIM tal, der er fra januar, viser, at Tv3.dk har 187.000 brugere. TV3's egne nyere registreringer indikerer, at sitet med det nye indhold tiltrækker ca. 150.000 gæster om ugen. Det udløser ca. 70-80.000 ’video-starts’ om dag, oplyser Lars Mossing.

“Der er et kommercielt potentiale i at sælge annoncer på web-tv, det viser de erfaringer, vores svenske kollegaer har gjort sig siden 2009, hvis vi kan tiltrække et rimeligt antal brugere på den gratis platform,” siger han med reference til, at der i Sverige, hvor web-tv kom tidligt ud af starthullerne, er en web-tv omsætning på 300-350 mio. svenske kr.

TV3 Sverige har udviklet et særligt kommercielt produkt, som Danmark overtager, med Pre-rolls og Post-rolls, og eksempelvis to breaks i et 45 minutters program.

Om TV3 Play på tv3.dk
En gratis ’catch-up’ kanal, hvor man 1-7 dage efter broadcast kan se eller gense TV3s egenproduktioner. TV3 tror på potentialet i at tilstrækkeligt mange seere vil fange det afsnit af fx Luksusfælden, de gik glip af, eller se afsnittet når det passer dem.

Om ViaPlay.dk
Sitet kræver abonnement, der kan fås til forskellige tv-pakker. Har langt flere valgmuligheder end TV3.dk; med adgang til MTG's sportsrettigheder og nye spillefilm. Noget kan ses før, det kommer på flow- tv. Stort bagkatalog af TV3 serier.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også