To år efter seneste overenskomstforhandlinger mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) og Dansk Journalistforbund (DJ) er meget forandret - men ikke krisen på mediemarkedet.

Den har netop resulteret i endnu et påholdende løn-resultat mellem parterne, som blandt andet holder den månedlige stigning per år i grundlønnen på 216 kr. for journalisterne på bl.a. Jyllands-Posten, Berlingske og Ritzau.

Det er såvel DJ som DMA’s forhandler, advokat Thomas Rønnow,  tilfreds med.

“Vi er i en branche, der er ramt af strukturel krise, så det er et økonomisk ansvarligt forlig, der er indgået for begge parter,” siger han og tilføjer:

“Det har været et konstruktivt forløb, og begge parter kan være stolte af det resultat, vi er nået frem til.”

Fast beløb for arbejde i "gene-periode"
Ligesom DJ lægger han vægt på, at forliget åbner nye muligheder for efteruddannelse og mere fleksibilitet i planlægningen af forældreorlov. Derudover er afregningen af genetillæg, set fra arbejdsgivernes synspunkt, blevet nemmere.

“Virksomhederne får mulighed for at afkøbe gener, hvilket betyder, at man aftaler et bestemt beløb for arbejde udført i genetidspunkt mellem kl. 18 og kl 6.00, så man ikke behøver at lave et konkret regnskab over, hvor mange timer der arbejdes i den periode,” siger Thomas Rønnow.

Øget fleksibilitet og tilstedeværelse på dagsordenen igen
Ved forhandlingerne i 2010 stod punkter som øget fleksibilitet og flermedialitet hos journalisterne højt på DMA’s ønskeliste. Og der er de umiddelbart blevet stående.

“Denne gang er vi igen gået ind med ønsker om øget fleksibilitet og øget tilstedeværelse, men det er en forhandlingssituation, hvor DJ også er kommet med en række krav, så det nuværende resultat er hvad, vi er kommet frem til efter lange forhandlinger. Næste gang vi forhandler, har vi sagt, at vi ønsker at komme videre med de punkter,” siger Thomas Rønnow.

Hvis arbejdsgiverne ikke kan komme igennem med de krav, nu hvor det er “købers marked” og der er relativt mange arbejdsløse journalister, kan I så nogensinde komme igennem med dem?

“Der sker en løbende udvikling i form af at sørge for at fleksibiliteten opnåes. Det arbejder virksomhederne med lokalt, men vi har bare ikke kunnet finde det centrale håndtag, der skulle til uden at medarbejderne følte, at de gav sig for meget,” siger Thomas Rønnow.

"Forhandlingerne er også en tillidsøvelse"
Han understreger, at der lokalt foregår mange diskussioner om, hvordan arbejdstiden indrettes. Derudover gælder forhandlingerne ikke kun om at tromle krav igennem for arbejdsgiverne.

“Forhandlingerne er også en tillidsøvelse, og jeg synes, at vi arbejder meget med at få øget tilliden mellem organisationerne,” siger Thomas Rønnow og uddyber:

“Vi har haft en ny struktur på forhandlingerne, hvor vi drøfter de enkelte overenskomster mere dybdegående. Det betyder, at begge parter får en større forståelse for hinandens synspunkter, og taler sig tættere til hinanden end tidligere. Det mener vi har været en fornuftig måde at håndtere forhandlingerne på, som også rækker fremad.”

Lokale forhandlinger vil hæve lønniveauer
Hvis DJ’s medlemmer accepterer forliget, starter de lokale lønforhandlinger, som formentlig gør overenskomsten til en dyrere fornøjelse for arbejdsgiverne.

“Ja, sådan er det i et minimallønsystem. Nu begynder de lokale forhandlinger, hvor det er op til den enkelte virksomhed at vurdere lønudviklingen, og det blander vi os ikke i centralt. Heldigvis,” siger Thomas Rønnow.

Tirsdag beslutter DJ’s hovedbestyrelse, om den vil anbefale et ja til forliget til de godt 2000 stemmeberettigede DJ–medlemmer. Herefter vil der blive gennemført en urafstemning. Fristerne for denne er endnu ikke fastsat, oplyser DJ.

- TBH