Global: Over 80 Gannett-aviser bag betalingsmur

 
MediaWatch

 


US: Gannetts aviser bag betalingsmur
Medieselskabet Gannett, der ejer 23 tv-stationer og 82 lokalaviser i USA sætter sidstnævnte bag betalingsmure på nettet. Den nyhed fik selskabets aktier til at stige, skriver Chicagotribune.com. Tiltaget inkluderer ikke flagskibet USA Today men dens app til smartphones og tablets skal relanceres inden for de næste par år. Læs mere om tiltaget på Paidcontent.org.

TV4 lancerer sportskanal
Bonnier-ejede TV4-gruppen, der for nylig lavede en pendant til dansk TV 2 News, er klar med en ny sportskanal, skriver Bonnier i en pressemeddelelse. Den hedder TV4 Sport Xtra og vil blandt andet vise kampe fra den intalienske Serie A samt ishockey.

Kronprinsesse Victorias fødsel dårligt timet til deadlines
Fødslen af en ny tronarving i Sverige i nat dominerer i dag medieflowet på den anden side af Ørsund. Men timingen af fødslen kunne have været bedre, ifølge Resume.se. Til gengæld trykker blandt andre Aftonbladet ekstraoplag, skriver Dagensmedia.se.

Franskmændene gladere for kukkassen end danskere
I 2011 så franskmændene i gennemsnit tv tre timer og 47 minutter dagligt, skriver Lefigaro.fr. Det er en vækst på 15 minutter i forhold til 2010. Seningen er blandt andet øget i takt som følge af en intens nyhedsdækning af alt fra de arabiske revolutioner til den japanske Fukushima-katastrofe. Det tilsvarende tal for danskernes tv-sening dagligt er tre timer og 18 minutter, ifølge DR’s medieforskning.

Time Inc. digitaliserer hele porteføljen
Time Inc., der udgiver magasiner som Sports Illustrated og Fortune, digitaliserer hele deres amerikanske portefølje på 21 titler via WoodWings digitale publiceringsløsning. Den skal fungere på alle typer platforme inklusiv Ipad, Android, Nook og Amazons Kindle. Det skriver Fipp.com.

Skotsk broadcaster tabte knap otte mio. kr. i 2011
Det skotske tv-selskab STV fik et tab før skat på 900.000 pund svarende til cirka 7,9 mio. kr. i 2011 og forventer et fald på fire pct. i annonceindtægterne i år. Tabet skyldes blandt andet end retssag med konkurrenten ITV og et fejlslagent forsøg på at producere ny udgave af hit-showet Taggart. Det skriver Guardian.co.uk.

Storify lancerer ny Ipad-app
Storify er klar med en ny app til Ipad, som samler links fra Twitter og andre delings-services til en sammenhængende læseoplevelse. Det skriver Thenextweb.com.

Egmont lancerer magasin på baggrund af socialt børnesite
Egmont Publishing Group har i UK lanceret magasinet Bin Weevils, som udspringer af det sociale netværkssite for børn af samme navn. Månedsmagasinet er målrettet børn i alderen 7-13 år. Det skriver Fipp.com.

Printmagasiner vil blive inspireret af digitale magasiner
“Det næste redesign af vores titler vil se dem redesignet med vores tabletversioner for øje,” sagde magasinudgiveren Futures tablet chefredaktør Mike Goldsmith på en konference tidligere på måneden, ifølge Paidcontent.org. Hvis Future skulle målrette alle sine over 60 titler til tablets med nye design frem for pdf-udgaver af trykte magasiner, ville det ruinere selskabet, men hvis printmagasinet låner nogle af de digitale magasiners opsætning, såsom kortere og mere overskuelige tekster, kan kløften mellem de to platforme blive mindre dyb.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også