JPtv viser mini-dokumentarer

Jyllands-Postens afdeling for web-tv har lavet en række mini-dokumentarer som en del af et multimedie-tema om finanskrisens ofre. Første indslag omhandler en landmand med en gæld på 54 millioner kr. og mini-dokumentarerne en del af et udviklingsforløb, hvor Jyllands-Posten tester længere formaters holdbarhed op web-tv.
MediaWatch

Jyllands-Postens afdeling for web-tv har lavet en række mini-dokumentarer som en del af et multimedie-tema om finanskrisens ofre.

Første indslag omhandler en landmand med en gæld på 54 millioner kr. og mini-dokumentarerne en del af et udviklingsforløb, hvor Jyllands-Posten tester længere formaters holdbarhed op web-tv.

"Vi leverer i dag et fremragende nyhedsprodukt online. Det vil vi fortsætte med. Men vi tror, at internettet kan mere end bare nyheder. Mediet kan også rumme fordybelse og interaktivitet. Det arbejder vi nu videre med," siger Jyllands-Postens fagredaktør for web-tv, Jacob Bendixen Andersen i en pressemeddelelse.

I Norge har VG haft flere hundredetusinde seere til mini-dokumentarer og lange interview, og det har givet Jyllands-Posten blod på tanden.

"Jeg tror på, at de lange formater har en berettigelse på sigt - især set i lyset af den stigende brug af Ipads, hvor seeroplevelsen bliver mere tilbagelænet. Ipad-brugere udgør nu omkring hver 8. seer på JPtv," tilføjer Jacob Bendixen Andersen i meddelelsen.

JPtv havde pr. 14. februar over 4.3 millioner viste tv-klip i 2012. Det er 49 procent mere end i samme periode i 2011, ifølge Jyllands-Posten.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også