Wagner: Fordel at opfylde kundernes apps-behov

Ved første øjekast er brugertallene hos flere datingsites kommet under faretruende pres. Forklaringen er dog næppe færre søgende singler, men snarere skærpet konkurrence og en kraftig vækst i Smartphones. Dating.dk havde eksempelvis 20 procent færre brugere i december 2011, kontra december 2010. Nu bruges Dating.dk hver måned af 103.622 brugere, viser december-data fra FDIM.
Per Fanefjord Laursen

Ved første øjekast er brugertallene hos flere datingsites kommet under faretruende pres. Forklaringen er dog næppe færre søgende singler, men snarere skærpet konkurrence og en kraftig vækst i Smartphones.

Dating.dk havde eksempelvis 20 procent færre brugere i december 2011, kontra december 2010. Nu bruges Dating.dk hver måned af 103.622 brugere, viser december-data fra FDIM.

Men det bekymrer ikke Freeway-medstifter Morten Wagner specielt meget. For det første er Dating.dk ikke annoncefinansieret, og for det andet er de fleste online-mediers trafik i dag opbygget af to hovedkilder, web og mobil, der som omtalt på Mediawatch mangler kompatible målinger.

”Det stigende antal Smartphones har på få år betydet, at Dating.dk og andre sites må nuancere vor afrapportering af trafik. Noget måles af FDIM og Google Analytics, og resten måles på antal logins og andre indikatorer af aktivitet,” siger Morten Wagner.

”Dating.dk oplever en mindre nedgang i antallet af besøg på webtrafik, men på de mobile enheder har vi derimod set en meget kraftig vækst lige siden introduktionen,” siger han.

Mobil i dagtimerne
Det er en udfordring, men ikke nødvendigvis et problem, vurderer Freeway-medstifteren.

”Vores kunder er rigtigt glade for at kunne benytte begge muligheder. Vi har en formodning om, at de bruger mobilen i løbet af dagen og sætter sig ved computeren før og efter arbejdstid. Og vi føler os på ingen måde truet af, at Dating.dk i stigende grad benyttes via vores apps til mobile enheder. Derimod ser vi det som en fordel i konkurrencen, da vi lige nu er den eneste danske dating-side, der kan opfylde kundernes behov for apps til både Iphone, Ipad og Android.”

Fald over hele linjen
Næsten alle Dating.dks konkurrenter er i samme båd. Scor.dk afleverede i december 20 procent af sin online trafik og landede med et brugertal på 61.514, og det helt unge sociale mødested, Arto.dk, fulgte næsten samme vej - det har tabt 21 procent til 61.707.

Hot.dk har tabt seks procent til 51.033 brugere, mens Elitedaters.com fastholder sin trafik på 16.384 i ovennævnte periode. Boyfriend.dk var på 26.410 brugere i december – samme niveau som 2010.

Konkurrence og fragmentering
Markedet er de senere år blevet oversvømmet med adskillige nye datingsites, herunder mange nichesites, som ikke alle lader sig måle via FDIM. Samtidig må man gå ud fra, at det gratis Facebook med en enorm medlemsskare trækker potentielle kunder væk fra de gamle datingsites.

Sitet Love.dk afveg fra trenden – sitet steg pænt i december med 21 procent til 23.188 brugere.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også