I fredags stod det klart, at Søndagsavisen skal betalt trekvart million kr. i erstatning til en producent af natursutter, hvis omsætning havde lidt under avisens omtale af en forkert test af mængden af kemikalier i produktet, som analyseinstituttet forgæves havde forsøgt at trække tilbage.

Det rammer lige lukt ned i debatten om pressens ansvarlighed - eller mangel på samme, mener Mark Ørsten, studieleder for Journalistik på RUC.

“Det er en seriøs udskrivning i forhold til de domme, jeg kender til. Den kommer på et interessant tidspunkt, hvor man i høj grad diskuterer medieetik og ansvar. Dommen er et bevis på, at retssystemet fungerer, og at det er så højt et beløb, trækker en streg i sandet over for medierne,” siger Mark Ørsten med henvisning til at flere virksomheder for et års tid siden meldte ud, at det var nyttesløst at klage til Pressenævnet, fordi mediernes berigtigelser ikke stod mål med forteelserne.

Det affødte politisk debat om, hvorvidt Pressenævnet for eksempel skal kunne udstede bøder, om flere skal have adgang til at klage og om berigtigelser skal bringes mere prominent i medierne.

Mogens J.: Behov for at begrænse usande historier
Selv om dommen viser, at retssystemet straffer medierne for forkerte historier, formilder det ikke Mogens Jensen, medieordfører for Socialdemokraterne, som har været en af bannerførerne i kritikken af medierne.

“Jeg synes dommen understreger behovet for, at vi nu får drøftet, hvad vi kan gøre for at begrænse antallet af historier i pressen, der har et forkert eller usandt grundlag. Dels skal vi se på, hvordan vi sikrer, at de mennesker, virksomheder eller organisationer det omhandler bliver renset, dels hvordan vi sikrer, at de får erstatning på grundlag af deres tab,” siger Mogens Jensen.

“Den seneste sag er et godt eksempel på, at det er nødvendigt at rejse spørgsmålet politisk, og at der tages en dialog med medierne, så der sker noget nu,” siger Mogens Jensen.

Men når Søndagsavisen er blevet idømt erstatning, er det vel udtryk for, at systemet netop fungerer, og at det ikke er nødvendigt for eksempel at øge Pressenævnets beføjelser, så det kan udstede bøder?

“Ja, domstolene kan gennemføre det, og i de alvorlige sager skal retssystemet nok løfte opgaven, men det er en lang proces, som kræver meget af dem, der skal anlægge sagerne. Det er svært for en privatperson at gå til domstolene, så spørgsmålet er, om ikke det også skal være muligt for Pressenævnet at udstede bøder,” siger Mogens Jensen.

Spørgsmålet om bøder er dog ikke det vigtigste element for ham i en eventuel revision af Pressenævnets rolle.

“Det vigtigste i forhold til Pressenævnet er, at virksomheder og personer ikke lider skade af forkerte historier i pressen.”

Side 2-rettelser tilfredsstiller ikke Christiansborg
Flere chefredaktører har for nylig gjort opmærksom på, at de nu bringer rettelser på side 2 i avisen, så der er vel rettet op på det?

“Det tilfredsstiller ikke nogen på Christiansborg, at man på bringer en enspaltet berigtigelse ved siden af kolofonen. Det er et stærkt politisk ønske om, at mennesker som bliver uretfærdigt behandlet af medierne skal renses, så det kommer vi til at have en dialog om,” siger Mogens Jensen og tilføjer:

“Men jeg vil gerne understrege, at medieansvarloven og de pressetiske regler bygger på mediernes egne principper, som er udviklet i dialog med Christiansborg. Det er bedst, hvis medierne selv strammer mere op end tilfældet er i dag. Det er kun i yderste tilfælde, at vi ønsker yderligere lovgivning, men det kan blive nødvendigt.”

Hvis dommen i sagen om Søndagsavisen danner præcedens, og medierne risikerer at skulle betale meget store erstatninger i tilfælde, hvor en virksomheds omsætning er meget høj, kan det så ikke risikere at trække tæppet væk under medierne økonomisk?

“Dommen understreger vigtigheden af, at medierne er påpasselige med, hvad de skriver. Det er gode journalistiske principper, som man egentlig bare skal følge. I den konkrete sag, som den er belyst for mig, fik Søndagsavisen at vide, at testen var forkert før deadline, så de havde mulighed for ikke at bringe den, men gjorde det alligevel. Så var det jo overlagt, og det skal koste,” siger Mogens Jensen.

Dommen vil føre til mere medie-forsigtighed
Ifølge studieleder Mark Ørsten vil dommen vække opmærksomhed på redaktionerne rundt om i landet.

“Dommen vil give store diskussioner på medierne og måske føre til øget forsigtighed,” siger han.

Men det udgør ikke umiddelbart en trussel mod mediernes arbejde.

“Når et medie kan tabe en sag så alvorligt, er det fordi, man ikke har gjort sit arbejde godt nok. Det her er et vink med en vognstang om, at domstolene holder øje med det.”

Vil diverse virksomheder ikke lugte blod nu, hvis der er den mindste fejl i omtalen af dem?

“Dommen danner præcedens for at dømme medierne for virksomhedernes tabte omsætning, hvis det sker på et forkert grundlag. Hvis man ender i amerikanske tilstande, hvor man tildeler folk milliarderstatninger, er det en glidebane, men det er jo ikke domstolenes formål at lukke medierne, og når man ser på, hvad der hidtil har været af erstatningssager, har der været taget hensyn til alle parter, så det er beløb medierne har haft muligheder for at betale,” siger Mark Ørsten og tilføjer:

“Uden at jeg vil forholde mig til beløbet, er det positivt, at medierne oplever konsekvenser, hvis de begår fejl.”

- TBH