Bold.dk vinder på hurtighed

Der er næsten to sekunders forskel i hurtighed på de danske sportssites, som det danske internet- og sikkerhedsfirma Digicure har testet svartider for gennem en måned hen over nytår. Bold.dk tager føringen med 1,25 sekunder om at komme på skærmen - forfulgt af Feltet.dk med 1,42 sekunder.

Der er næsten to sekunders forskel i hurtighed på de danske sportssites, som det danske internet- og sikkerhedsfirma Digicure har testet svartider for gennem en måned hen over nytår.

Bold.dk tager føringen med 1,25 sekunder om at komme på skærmen - forfulgt af Feltet.dk med 1,42 sekunder.

Til gengæld kniber det alvorligt for Tipsbladet, der har øget netsatsningen gennem de senere år. Mere end tre sekunder skal læseren vente, inden browseren har downloadet Tipsbladet.dk.

Den tid er dog ved at blive tunet ifølge Tipsbladet.

"Det er korrekt, at vi har højere load-tid, hvilket vi er ved at rette op med opgradering af vores Drupal-cms," siger direktør Thomas Lue Lytzen, Tipsbladet.

 

Fint branchesnit
I gennemsnit tager det 2,06 sekunder at åbne én af de målte sportssites, hvilket er rimeligt i sammenligning med andre brancher ifølge Digicure.

”Har en bruger først haft negative erfaringer med en hjemmeside i form af lange ventetider eller lav tilgængelighed, kan det være svært at få den pågældende tilbage, også selvom siden efterfølgende er blevet gjort hurtigere og mere stabil. Derfor er hastighed og tilgængelighed noget, som ledelsen af sportssiderne bør tage meget seriøst,” siger direktør Jesper Helbrandt, Digicure, i en meddelelse.

Digicure har også målt, hvor tilgængelige de enkelte sportssider er. Og her rammer de fleste sportssider inden for skiven med en fin oppetid på 99,82 procent i gennemsnit. Det svarer til, at siderne blot er utilgængelige 78 minutter om måneden.

Tipsbladet.dk ligger dog også her i bund med en oppetid på 99,44 procent. Det svarer til en nedetid på fire timer om måneden. Det er der dog også en god grund til, påpeger Thomas Lue Lytzen:

"Mht. nedetid har vi som følge af opgraderingsarbejdet haft planlagt nedetid i nattetimerne, hvor forskellige server- og software opgraderinger er rullet ud."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også