I sit nye høringssvar til Dyremose-rapporten lægger Dansk Journalistforbund op til et opgør med udvalgets anbefaling af, at nyhedsbureauer ikke skal have mediestøtte.

I Dyremose-rapporten, som DJ har deltaget i arbejdet med, går anbefalingen ellers på, at mediestøtten ikke skal gå til nyhedsbureauer, selvom tumulten omkring Ritzau, der har mistet flere kunder, var til diskussion blandt brancherepræsentanterne.

Et "nationalt nyhedsbureau" er nødvendigt
Men med en stigende international indflydelse på nyhedsstrømmen og med øget konkurrence bliver danske mediers gennemslagskraft svækket, hvis ikke der er “et nationalt nyhedsbureau”, skriver DJ i høringssvaret og konkluderer:

“Det er derfor DJ’s holdning, at der bør findes en særordning inden for demokratistøtten, således, at der i det danske medielandskab også indgår et stærkt nationalt nyhedsbureau. Det kunne eksempelvis ske ved at afsætte særlige udviklingsmidler hertil."

DJ nævner ikke specifikt Ritzau, men selvom andre nyhedsbureauer tæller Newspaq og senest Berlingske Nyhedsbureau er Ritzau det eneste, der reelt kan betegnes som “nationalt”.

Ritzau-telegrammer skal "tælle med"
Hvis decideret støtte til et nationalt nyhedsbureau ikke er muligt, kan der tænkes i at lade telegramindhold "tælle med", når medierne skal have støtte, mener DJ, som skriver: 

"Alternativt skal der i udmålingen af produktionsstøtten tages hensyn til, at der netop i et nationalt nyhedsbureau skabes egenproduceret indhold af væsentligt omfang som bidrag til indholdet i de medier, der opnår støtte.”

Det at Ritzau-indhold ikke i Dyremose-udvalgets oplæg “tæller med” i beregningen af mediestøtten har ramt gratisaviserne Metroxpress og 24timer hårdt. Selvom de er blandt landets mest læste dagblade, må de vinke farvel til cirka 29 millioner årlige støttekroner ud fra rapportens anbefalinger, fordi deres redaktion blot består af cirka 40 mennesker, idet Ritzau-stof udgør en vigtig del af avisernes indhold.

Kulturminister Uffe Elbæk, der har sendt rapporten i høring frem til 2. januar, har udset sig gratisavisernes støtteindhug som et af de punkter, der skal revurderes, når mediestøttereformen skal skrues sammen af politikerne efter frem til marts næste år på baggrund af høringssvarene.

Ud over støtten til Ritzau anbefaler DJ, der støtter en “delvist platformsneutral model” blandt andet, at innovationpuljen får et millionløft. Puljen står til kun at bestå af cirka 12 mio. kr. årligt til mediernes etablering, udvikling og sanering.

Dyremose-udvalgets begrundelse for ikke at støtte nyhedsbureauer er blandt andet, at man ikke vil støtte det samme redaktionelle indhold flere gange, da bureau-stof netop optræder identisk i flere medier.

Mange millioner til innovationspuljen
DJ’s konkrete forslag går på sammenlægge:
- 14 millioner kroner, som oprindeligt er ydet i årligt statsbidrag til
Dagbladsnævnet

- 6 millioner kroner, som mediestøtteudvalget har foreslået fra omlægningen af distributionsstøtte til produktionsstøtte

- 37,5 millioner kroner fra Public Service-puljen

- 41 millioner kroner fra den del af medielicensen, der fortsat ligger
som en ubenyttet reserve, hvilket er engangsmidler fra de ubrugte
licensmidler til Radio24syv

- delvis anvendelse af en øget inddrivelse af erhvervslicensmidler

- delvis anvendelse af cirka 60 millioner kroner, som bør kapitaliseres
som følge af, at 0-momsen mister værdi i takt med et mindre avissalg
Dette kan føre til, at såvel nye samt etablerede trykte og digitale medier som tv-stationer og radiostationer på lige vilkår kan søge om støtte til udvikling, etablering eller særskilte projekter.

Det fremgår af DJ’s høringssvar.

Resten af branchens høringssvar offentliggøres når fristen udløber 2. januar. Derefter forhandler politikerne om en reform af mediestøtten frem til omkring 1. marts. Reformen forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2013.

- TBH