EB: Kasino vil ikke koste annonceindtægter

Ekstra Bladet har som det eneste dagblad fået spillelicens, men forventer alligevel konkurrence fra andre aviser, der vil indgå partnerskaber.

Ekstra Bladet har gennem flere år nydt godt af annonceindtægter fra udenlandske betting-firmaer, og det forventer avisen med den spilleglade målgruppe forsat at kunne, selvom dagbladet i sidste uge fik spillelicens og dermed bliver konkurrent på spillemarkedet.

"Qua at vi ikke har søgt sportsbetting, men kun kasino, forventer vi ikke, at vi vil sætte noget til på annonceomsætningen fra bettingselskaberne," siger marketingdirektør Thomas Rydberg, Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har som det eneste dagblad søgt og fået spillelicens, men det betyder ikke, at Ekstra Bladet har markedet for sig selv blandt aviserne, mener direktøren. Andre vil konkurrere ved at indgå partnerskaber med spilleudbydere, som Berlingske f.eks. har meldt ud er strategien, fordi det er en mindre omkostningstung vej ind på spillemarkedet.

"Man skal huske, at der formentlig er mange andre, der vælger en white label partnerløsning i stedet. Vi ved ikke endnu, hvem der har valgt det, men min forventning er, at der vil være flere," siger Thomas Rydberg.

Hvorfor har I ikke selv valgt den billigere partner-vej?

"Fordi vi har vurderet, at forretningspotentialet er større i at have egen licens. Vi er en del af en stor koncern og det, at vi har en spillelicens giver også mulighed for at brede det ud til andre selskaber i koncernen. Det er ikke noget, vi har planer om nu, for nu skal vi først have sat det her i gang, men det er klart, at vi også vil kigge den vej på sigt," siger Thomas Rydberg, der hverken vil kommentere på forventede indtægter og kundepotentiale på det nye kasino - eller hvor mange penge, avisen har sat af til opstarten.

Berlingske: Vi ser tiden an
Hos B.T., der lige som Ekstra Bladet sidder på en attraktiv målgruppe for betting-selskaberne, har et af argumenterne for ikke at søge licens været frygten for at miste annoncører.

"Der er over 50 licensudbydere med en række meget stærke spillere på markedet. Derfor har vi ikke ment, at vi skulle søge licens. Det er ikke vores core business, og det bliver det ikke det første stykke tid. Lad os se, når markedet har sat sig og hvilke muligheder, der så opstår i kølvandet på det. Ved at have licens er vi i direkte konkurrence med en række af vores største annoncører - som af ganske åbenlyse grunde ville fravælge Berlingske Media, hvis vi selv var aktør. Vi tror mere på stærke integrerede samarbejder med langvarige relationer til de stærkeste aktører," siger koncernchef Lisbeth Knudsen.

Hvorvidt B.T. vil indgå i et partnerskab, og om det i givet fald bliver med både betting og kasino er ifølge Lisbeth Knudsen ikke afklaret.

Ud over Ekstra Bladet fik magasinhusene Aller Media og Bonnier med store kvindelige målgrupper også spillelicens i sidste uge - i alt blev der givet 43 tilladelser.
 

Her er de nye spiludbydere: 
- 888 Denmark Limited
- Apollo Entertainment Limited
- Betsson Malta Limited
- Bonnier Gaming Malta Limited
- Cashpoint Limited
- Cryptologic Gaming Limited
- Danbook Limited
- Danske Licens Spil A/S
- Ekstra Bladet Spil A/S
- ElectraWorks Limited
- Entraction Operations Limited
- Gnuf Limited A/S
- Hillside (Gibraltar) Limited
- Hillside (New Media) Limited
- iGame Malta Limited
- I-Gaming aps
- Interactive Sports Limited
- Intouch Casino Limited
- Nordic Betting Limited
- Nordic Odds Limited
- PKR Technologies Limited
- Red Club Gaming Limited
- Reel Denmark Limited
- Scandic Bookmakers Limited
- Skill on Net Limited
- Spilnu.dk A/S
- Stanleybet International Limited
- Unibet (Denmark) Limited

Indtægtsbegrænsede tilladelser
- Aller Media A/S
- Casidio Limited
- CTRL Mobile ApS
- Dot Net Gaming Limited
- Dumarca Gaming Limited
- Swush.com ApS
- THWeb Games ApS

- LR
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også