PBT Network går efter webshops

Ekstra Bladet og Ebays annoncenetværk, PBT Network, lover annoncører højere konverteringsrater i kraft af nyt partnerskab med re-targeting firmaet Criteo.

Annoncér for den vare, som en potentiel kunde lige har kigget på i din webshop, på det netmedie, som den samme kunde siden besøger.

Sådan lyder det seneste tilbud til annoncørerne fra Ekstra Bladet og Ebays annoncenetværk, PBT Network, der fra årsskiftet har indgået partnerskab med det internationale re-targeting firma, Criteo, der er specialiseret i såkaldt personaliseret re-targeting.

Det vil ifølge PBT Network give annoncører mulighed for lavere salgsomkostninger og højere konverteringsrater - og især være interessant for annoncører med webshops.

"Teknologien bag Criteo er uovertruffen, og deres stærke ydeevne indenfor online-advertising har vist sig at tiltrække førende e-handelsmærker, der er et perfekt supplement til vores eksisterende kundegrundlag. Som et resultat af partnerskabet vil vores annoncører nyde godt af øgede indtægter fra et helt nyt sæt reklamer," udtaler Christian Læsø, Director of Media Sales hos eBay Danmark, i en pressemeddelelesen.

Ud over Ekstra Bladet og Ebay består PBT Network af partnere som Børsen, B.T. og Viasat, og netværket når omkring 60 procent af danskerne på nettet.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også