Nyt dealsite satser på erhvervslivet

De såkaldte daily deals sites boomer på det danske marked - seneste skud på stammen har fokus på b2b-segmentet.
MediaWatch

Markedet for online sites ,der tilbyder forskellige rabatkuponer hver dag, er boomet de sidste par år. Nu slutter endnu et site sig til familien under navnet Bizdeal.dk.

Bizdeal.dk adskiller sig dog på den måde, at sitet kun henvender sig til virksomheder.

 ”Vi ser selvfølgelig et vist potentiale,” siger adm. direktør Preben Bjørk til Børsen og forklarer, at han er overrasket over, at Bizdeal blev de første til at lancere konceptet.

”Vi har været overbevist om, at vi blev overhalet indenom, for vi ved, at der er nogen, der pusler med b2b-segmentet,” siger han.

 Konceptet bag hjemmesiden er, ligesom med de andre deal sites, at en virksomhed udbyder et produkt med klækkelig rabat. Brugerne, som i dette tilfælde kun drejer sig om andre virksomheder, kan så vælge at benytte sig af tilbuddet.

”Vi er udmærket klar over, at der er en modningsproces her. Der er kortere til dankortet hos den private forbruger end hos virksomhederne, der generelt er presset,” siger Preben Bjørk.

Stifter og ejer af det tredjestørste deal site i Danmark, Dagensbedste.dk, har tidligere spået, at markedet vil omsætte for 500 millioner inden kalenderåret 2011 er omme og har potentiale til at omsætte for en milliard, inden markedet er mættet.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også