Danske Kommuner nedlægger netredaktion

En webmedarbejder er opsagt og en anden er flyttet, fordi KL-bladet Danske Kommuner har nedlagt sin netredaktion.
MediaWatch

Danskekommuner.dk skal lægge sig mere op ad det trykte blad, når netredaktionen bliver nedlagt. Det betyder, at en netmedarbejder er opsagt og en anden er flyttet til Kommunernes Landsforenings (KL) kommunikationsafdeling. KL er udgiver af Danske Kommuner. Det skriver Journalisten.dk.

DanskeKommuner.dk bliver dog ikke nedlagt, men skal i højere grad læne sig op ad det trykte blad, hvor ressourcerne nu koncentreres. Det skal desuden styrke bladets uafhængighed af KL, ifølge redaktør Tom Ekeroth, som siger til Journalisten.dk, at det har været svært at få de to platforme til at spille sammen.

I stedet skal netnyhederne på Kl.dk, der skrives af kommunikationsafdelingen have mere journalistisk tyngde med fire medarbejdere samt en praktikant.

Beslutningen om at nedlægge netredaktionen og styrke kommunikationen på KL.dk i stedet, er truffet i fællesskab mellem KL og Danske Kommuner, skriver Journalisten.dk.

Selvom Danske Kommuner redigeres uafhængigt af KL og har egen økonomi, står mediet til at miste mediestøtte med de reformer Dyremose-udvalget lægger op til, fordi det udgives af en offentlig institution.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også