Mens dagens avisnyheder på print er mere eller mindre fortidslevn  næste dag, har de evigere liv på nettet. Gamle historier kan dukke op i Google-søgninger år efter år - og ofte i toppen af søgeresultatet i kraft af netavisernes søgemaskineoptimering.

For netmedierne betyder det, at man i stigende grad skal tage stilling til henvendelser fra privatpersoner, der ønsker deres navn slettet eller anonymiseret i "gamle" artikler, fordi historierne saborterer charmeoffensiven hos en potentiel arbejdsgiver, kæreste eller myndighed, der bruger Google til at få et førstehåndsindtryk af personen.

”Online reputation management er et fænomen i vækst - også i DK. Jeg har ikke noget overblik over, hvor mange henvendelser Berlingske Media modtager samlet, men jeg kan se, at vi her på Berlingske i gennemsnit behandler én om ugen. Det svinger dog meget, og mon ikke et dansk modsvar til norske "Slett meg" (tjeneste fra norske Datatilsynet, der rådgiver folk om, hvordan de kan få slettet eller rettet personoplysninger på nettet, red.) ville få mængden af henvendelser til at eksplodere,” siger Troels Behrendt Jørgensen, der er onlinechef på Berlingske.

Han påpeger, at henvendelserne for det meste handler om, at folk ønsker deres navne slettet og ikke hele artikler, selvom det også forekommer. På B.T. er det et mindre antal sager, der lander årligt, men stigende.

”I takt med at flere og flere får et digitalt liv, hvor oplysninger nemt kan krydslinkes, stiger antallet. Men jeg vil vurdere, at vi i løbet af de seneste par år er gået fra en håndfuld henvendelser til de ca. 12,” siger Erling Tind Larsen, digital redaktør, B.T., om det cirka antal forespørgsler om at bruge sletteblæk på navne, som B.T. får årligt.

Vigtigere end en rettelse på side 25
Redaktionschef Nikolai Thyssen, Information.dk, har ikke tal på forespørgslerne, men er ikke i tvivl om, at opfordringene til netaviserne om at svinge sletteblækken er en af de udfordringer, som medierne skal lægge mere arm med i en digital tidsalder.

”Det er meget forskelligt, hvor mange henvendelser vi modtager, men det er stadig flere. Det er ofte den trykte avis, der skaber størst gennemslagskraft for en historie på dagen, men over tid er det
journalistikken på internettet, der gør en forskel i folks liv. Gamle aviser bruger man som bekendt til at pakker fisk ind - og i den formulering er der jo også udtrykt en vis glemsomhed: Det, der stod i gårsdagens avis, er væk i dag. Men sådan er det ikke på internettet. Hvis du optræder i en artikel på internettet, dukker den op netop den dag, hvor det gør en forskel for dig personligt - eksempelvis når en arbejdsgiver overvejer at ansætte dig, eller du skal på date. Derfor er mange mere optaget af at få fjernet artiklen fra internettet end at få indført en rettelse på side 25. Og det kan jeg sagtens forstå,” siger Nikolai Thyssen.

Hos Politiken afviser redaktionschef Christian Lindhardt til gengæld, at det er et problem i vækst.

”Der går måneder imellem at det sker. Højest en håndfuld gange om året. De seneste år har det ikke været et stigende problem. Det er et helt minimalt problem,” siger han.

Læs også: Kære webredaktør, vil du slette min fortid?