FDB skal levere sundhedsstof til MSN

MSN lancerer ny sundhedskanal i samarbejde med FDB, der skal levere alt redaktionelt stof.

Et nyt partnerskab mellem Microsofts MSN og dagligvaregiganten FDB betyder, at MSN lancerer et nyt site, MSN Sundhed, som FDB skal levere alle atikler til.

”Vi har længe ønsket at styrke vores livsstilsområde med kvalitetsindhold om sundhed og forbrug til vores brugere. Samarbejdet med FDB giver MSN brugerne mulighed for at gøre hverdagen lidt sundere og grønnere med gode råd og sjove fakta,” siger Trine Aarup Ahrensberg, der er redaktionschef på MSN Danmark, i en pressemeddelelse.

Hos FDB handler tiltaget bl.a. om at styrke positionen på internettet - samtidig med at nå ud til nye målgrupper, siger digital chef i FDB, Morten Gade, der fremhæver samarbejdsmodellen som nyskabende:

”MSN Sundhed er en spændende model, der viser nye veje for, hvordan man finder en bæredygtig forretningsmodel for internetmedier, samtidig med at der er et klart publicistisk mål,” siger Morten Gade i meddelelsen.

MSN Sundhed er primært tiltænkt unge - med og uden børn. Artiklerne skrives af en fast journalist, som både trækker på FDB’s månedsmagasin Samvirke, viskalspise.dk og FDB Analyses undersøgelser om danskerne og deres forbrug, skriver FDB.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også