Professor: Mediernes brug af eksperter er overkill

Professor Poul Erik Mouritzen mener, at mediernes brug af eksperter fylder for meget i dækningen - og at de ofte (mis)bruges til at få journalisternes egne holdninger frem.
MediaWatch

Medierne bruger alt for ofte eksperter - og bruger dem alt for ofte som dommere - og i nogle tilfælde deltagere - i politiske kampe. Det mener professor fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen, skriver Jyllands-Posten.

Udtalelsen falder på baggrund af en diskussion mellem udviklingsminister Søren Pind (V) og EU-ekspert Marlene Wind, der som bl.a. på TV 2 News har udtalt sig kritisk om VKO's aftale om øget grænsekontrol. Diskussionen går på, hvorvidt Marlene Wind gik over grænsen - og med sine udtalelser trådte ud af rollen som uvildig ekspert og ind i rollen som politisk aktør.

Men journalisterne og medierne er også ansvarlige for, at ekspertrollen er til diskussion, mener Poul Erik Mouritzon.

”Ofte skjuler journalister deres manglende uvildighed under dække af, at de så har fået en ekspert til at sige det, de egentlig gerne selv ville have sagt,” siger han, og peger på, at medierne måske også bruger eksperter for ofte.

”Jeg kender ikke andre lande, hvor medierne bruger eksperter på samme måde og i samme grad som i Danmark, nemlig som folk, der er nødvendige for, at man har en god historie,” fastslår Poul Erik Mouritzen.

- MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også