Erhvervssites: Euroinvestor slår igen

Euroinvestor.dk har tabt højde gennem det seneste år set i forhold til de øvrige erhvervssites. Men sitet er fortsat bedst besøgt, og med en relativt set fornuftig april har sitet nu hentet en anelse af det tabte tilbage igen.
Ole Nørskov

Euroinvestor.dk har tabt højde gennem det seneste år set i forhold til de øvrige erhvervssites. Men sitet er fortsat bedst besøgt, og med en relativt set fornuftig april har sitet nu hentet en anelse af det tabte tilbage igen.

Besøgstallene på erhvervssites'ne var generelt dårlige i en april præget af mange helligdage. Eksempelvis gik klassens nye dreng, JP's finanswatch.dk, fra 63.155 danske brugere i marts til kun 37.684 i april - men når man ser på markedsandelene klarede euroinvestor.dk sig bedre gennem marts og april, end tilfældet var i januar og februar.

Hvis man lader som om de ni erhvervs- og finanssites, der indgår i MediaWatch' analyse, var alene om markedet, ville Euroinvestor have ædt 24,8 procent af kagen målt på månedlige danske brugere i marts/april mod kun 23,3 procent i januar/februar. Til gengæld havde sitet 26,9 procent af markedet i de tilsvarende måneder i 2010 - så der er stadig tale om en markant tilbagegang. En tilbagegang som har overladt en større andel til epn.dk.

23,8 procent spiste epn.dk af månedskagen i marts/april i konkurrence med de otte andre sites i analysen.

På hverdage var epn.dk størst i april med et gennemsnit på 108.000 brugere per hverdag mod Euroinvestors 100.000. 

Bortset fra Euroinvestor og EPN er forskydningerne relativt små i forhold til 2010 set på månedstal. Erhvervsbladet har tabt en smule og FinansWatch har taget en lille luns. Til gengæld må business.dk ærgre sig over ikke at kunne holde de 17,4 procent fra januar/februar. Med et dyk i det månedlige besøgstal blev det kun  til en andel på 16,5 procent i marts/april - præcis samme andel som året før.

Beregningerne er foretaget på data indsamlet af FDIM/Gemius.

"Markedsandelen" er udregnet ved at dividere antallet af brugere på et enkelt site med summen af brugere på de ni sites.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også