Flere dagblade er klar til at diskutere ændringer af distributionsstøtten - når det nuværende medieforlig udløber, som Lisbeth Knudsen, Berlingske Medias koncernchef, udtrykker det, eller "efter kriseårene”, som DDF’s direktør Ebbe Dal siger til Politiken.

Men det er ikke sikkert, at dagbladene kan regne med status quo til og med 2014, hvor medieforliget udløber, når man spørger formanden for Mediestøtteudvalget Henning Dyremose. Omvendt er det heller ikke sikkert, at dagbladene kan regne med at få deres støtte kædet sammen med licens-forliget, hvor den største bunke penge ligger.

“Det er både muligt at lave kortsigtede og langsigtede løsninger. Det er også muligt at kombinere nogle kortsigtede løsninger med nogle langsigtede. Vi har hele spillefeltet til rådighed,” siger Henning Dyremose i en kort pause i dagens møde i Mediestøtteudvalget, som 16. maj inviterer til åben høring om støttens fremtid.

Støtten til dagbladene er ikke traditionelt en del af medieforliget, som primært omhandler licensen til DR på cirka 3,5 mia. kr. og til TV 2-regionerne.

Distributionsstøtte mindst farlig
Når dagbladenes organisation DDF og enkelte mediehuse åbner for at diskutere distributionsstøtten, kan det måske hænge sammen med, at den udgør den mindste - og dermed mest ufarlige - del af støtten til dagbladene, som tilmed kan søges af selvsamme dagblade, selvom dele af den skulle blive tilgængelig for netmedier. Distributionsstøtten beløber sig nemlig årligt til cirka 340 mio. kr., mens nulmomsen på bladsalget til gengæld har en årlig værdi af omkring 1,1 mia. kr.

Det er særligt den del af støtten, som magasinudgiverne har set sig sure på, fordi de skal betale fuld moms af deres bladsalg, selvom visse specialblade og magasiner har “public service”-indhold.

Men der kommer et “blodbad” på dagbladsmarkedet, hvis politikerne rører ved nulmomsen, som Lars Munch, adm. direktør for JP/Politikens Hus senest har sagt det til Politiken.

0-moms også til debat
Heller ikke nulmomsen er dog fredet, bekræfter Henning Dyremose.

“Alt er i princippet i spil. Der er nogle principper, som er blevet givet i kommissoriet, som vi må rette os efter, derfor diskuterer vi hele mediestøtten åbent og konstruktivt,” siger han med henvisning til, at der specifikt står i kommissoriet, at “vurderinger og forslag vedrørende den indirekte støtte i form af 0-moms skal have fuld opmærksomhed på EU-mæssige bindinger”.

Hvad angår at fiske efter, hvilken vej vinden blæser i Mediestøtteudvalget, bliver man måske klogere til høringen 16. maj, men indtil videre holder Henning Dyremose tæt.

“Jeg vil ikke kommentere de forskellige løsninger og forslag, der kommer frem i offentligheden, men det er pragtfuldt, at andre debatterer det, og jeg håber, at mødet 16. maj fører til endnu mere debat,” siger han og understreger, at udvalgets forslag skal være direkte brugbare for politikerne.

Modeller skal kunne blive til lovgivning
“Jeg har den ambition, at de modeller, vi beskriver, bliver operationelle, det vil sige, at de kan give anledning til lovgivning, og det vil der være flere modeller, som kan, hvilket kulturministeren også bad om. Men det er godt for udvalget, at vi ikke skal komme med egentlige anbefalinger, men at vi skal arbejde med flere modeller, så kan vi udnytte alle udvalgsmedlemmernes indsigt,” siger Henning Dyremose.

En af de ændringer af mediestøtten, der umiddelbart tegner sig et flertal for både hos medier og politikere, er en ændring af Dagbladsnævnet, der i dag kun må give projekt- og etableringsstøtte til trykte dagblade, til et Medienævn, som også kan søges af netmedier.