Apple tænder bombe under avisers Ipad-tilbud

Flere danske og udenlandske dagblade tilbyder deres printabonnenter gratis abonnement på Ipad-avisen oveni, men den model vil Apple tilsyneladende ikke acceptere mere.
MediaWatch

Jyllands-Posten, Politiken og snart Børsen er blandt de danske aviser, der giver abonnenterne på den trykte avis gratis adgang til deres Ipad-avis.

Men den går ikke, lyder det nu tilsyneladende fra Apple, der ifølge sitet appleinsider.com, har informeret flere europæiske aviser om, at de ikke længere må tilbyde fri adgang. Dermed undgår udgiverne nemlig at slippe 30 pct. af salgsindtægterne fra deres Ipad-apps til Apple, og det huer ikke Apple. Reglerne skulle træde i kraft fra 1. april.

Ændringerne sker formentlig i forbindelse med en opdatering af Apples styresystem, som vil gøre det muligt at tegne fortløbende abonnementer via App Store i modsætning til i dag, hvor brugerne hver måned selv skal finde og downloade seneste nummer af et magasins Ipad-udgave.

Internetchefen for nrc.nl i Holland, Ernst-Jan Pfauth, siger til bloggen ernstpoulsen.wordpress.com, at avisen har fået besked fra Apple om, at selskabet fra 31. marts vil håndhæve regelen om, at apps, der giver adgang til indhold uden om Apples In App Purchase (IAP) vil blive afvist i App Store.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også