Jubii annoncepartner for Yahoo

Yahoo har valgt Jubii til at løfte annoncesalget på søgemaskinens nye dansk-versionerede site.

Jubii bliver et væsentligt led i Yahoos comeback på dansk jord. Den internationale søgegigant har lanceret en dansk-versioneret udgave af yahoo.com og har samtidig valgt Jubii som samarbejdspartner på annoncesalg for sitet. Det skriver Jubii i en pressemeddelelse.

”Vi er i fuld gang med at føre en ny strategi ud i livet, hvor varetagelsen af annoncer for en række af landets mest populære sites spiller en meget vigtig rolle. Med Yahoo-aftalen bliver vi endnu mere attraktive for annoncører, der vil ramme deres målgruppe bredt, men præcist på nettet,” siger Henrik Busch, administrerende direktør for Jubii i meddelelsen.

Jubii er i forvejen salgspartner for websites som dmi.dk og news.dk.

Henrik Busch suppleres af Tun Pang, Expansion Markets Manager i Yahoo:

”Da vi afsøgte medielandskabet for en dansk samarbejdspartner, fandt vi frem til én særdeles stærk kandidat. Beslutningen blev ikke kun truffet med gode tal på bundlinjen i tankerne, men også på grund af vores stærke tiltro til Jubiis forretningsgrundlag og forretningshåndtering og deres indsigt og kontakter i medieverdenen,” siger Tun Pang.

Yahoo er en af verdens største online-medievirksomheder med mere end en milliard brugere og næsten 14.000 ansatte verden over.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også