TDC på vej med mikrobetalingsløsninger
NemID er blot en af metoderne til at lette brugerbetalingen for indhold på nettet. TDC, Google og Apple er ifølge business.dk på vej med flere betalingsmodeller.
PBS' NemID bliver i en rapport om bl.a. e-readere fra Danske Dagblades Forening fremhævet som en attraktiv løsning, men TDC er på vej med en model kaldet IP-billing, hvor hver kundes computer får en unik IP-adresse, så køb af eksempelvis artikler på nettet kan afregnes via kundens internet-regning, frem for at man skal hive kreditkort og koder frem.
Normalt er et bredt udvalg positivt, men når det gælder betalingsmodeller, ville det være en fordel for kunderne og dermed markedet, hvis én fælles standard vinder indpas, mener medieanalytiker Henrik Schultz fra norske Argo Securities, ifølge business.dk.
- TBH