TV 2 lancerer ’Vild med dans’-app

TV 2 vil nå kvinderne med ny ’Vild med dans’-applikation til smartphones, der blandt andet letter seer-afstemningerne. Det er første underholdnings-app fra TV 2.
MediaWatch

TV 2 satser på, at dedikerede’Vild med dans’-seere vil se fidusen i en ny applikation til iPhone- og Android-telefoner. Den giver adgang til nyheder, deltagernes blogs, information om deltagere, dommere og værter samt billedgalleri, video og afstemningsfunktion.

Applikationen er gratis og primært henvendt til kvinder.

”Vi har ønsket at gøre det meget lettere at stemme via mobilen, så seerne ikke skal sidde og skrive sms’er men blot kan klikke på det par, de stemmer på. For det andet har vi villet skabe en applikation, der primært henvender sig til kvinderne. Sommerens VM- og Tour de France-apps har haft en overvægt af mandlige brugere, så nu må det være kvindernes tur,” siger Jan Hoffman, der har ansvaret for TV 2’s mobile løsninger i en pressemeddelelse.

’Vild med dans’-applikationen er TV 2’s niende af slagsen.
Der er premiere på ”Vild med dans fredag kl. 20.00 på TV 2.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også