TV 2 overhaler DR på nettet

Tv2.dk havde 100.000 flere brugere end dr.dk i juli, viser nyeste FDIM-tal.
Per Fanefjord Laursen

Tv2.dk rykkede forbi dr.dk i juli måned med over 100.000 flere brugere, viser nyeste FDIM-tal.

Dr.dk fik besøg af 1.541.000 mio., mens tv2.dk tiltrak 1.655.000 mio. brugere.

Det var især store begivenheder som en særligt spændende Tour de France, hjemmehjælper-sagen, Helle Thornings skattesag og det gode vejr, der ifølge TV 2 bidrog til stigende trafik.

Dr.dk tabte godt nok sommerkapløbet, men er ikke gået væsentligt tilbage. Dr.dk's brugertal var "kun" 87.000 (5-6%) lavere end i juli 2009.

"Vi færre havde brugere, men de kom hyppigere forbi dr.dk. Derfor var der samlet set 6 procent flere besøg end sidste sommer. Når det er sagt, vil jeg gerne have, at vi næste sommer kommer ud til endnu flere. Det er ikke, fordi vi skal være bedre end andre i markedet, men fordi det er vigtigt, at vi kan appellere til alle," siger online chef Nicolai Pors, DR.

 

Vækst første halvår
Tv2.dk's øgede styrke er ikke en enlig sommersvale. Brugertallet på Tv2.dk er vokset med 5,8 procent i første halvdel af 2010 sammenlignet med samme periode i 2009.

Dr.dk har derimod tabt 3,2 procent af brugerne, hvis man udelukkende tæller de danske af slagsen med, viser tal fra FDIM.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også