Nulresultat hos Altinget

Netavisen Altinget.dk hører til den eksklusive skare af brugerbetalte netmedier, der gennem flere år har kunnet fremvise overskud på bundlinjen - i størrelsesordenen en kvart til en halv mio. kr. I år er dog en undtagelse - det netop afsluttede regnskabsår per 30.6. ender ud med et rundt nul.
Louise Reseke

Netavisen Altinget.dk hører til den eksklusive skare af brugerbetalte netmedier, der gennem flere år har kunnet fremvise overskud på bundlinjen - i størrelsesordenen en kvart til en halv mio. kr. I år er dog en undtagelse - det netop afsluttede regnskabsår per 30.6. ender ud med et rundt nul.

"Vi har haft en lille omsætningsfremgang, men et nulresultat er dårligere end de seneste tre år," siger grundlægger og adm. direktør, chefredaktør Rasmus Nielsen, der peger på tre grunde til resultatet.

TV 2 forsvandt på kundelisten
Året er det første fulde regnskabsår, efter tv2.dk opsagde deres aftale med Altinget om levering af politisk stop til politik.tv2.dk i forbindelse med, at tv-stationen skulle spare.

Derudover har netavisen indgået en ny treårig overenskomst med DJ, der bl.a. sikrer journalisterne ekstra tre procent i pension og sender lønudgifterne tilsvarende i vejret - og endelig skal de investeringer, Altinget har gjort de senere år, også trækkes i gang.

"Vi har søsat tre, fire nye portaler på altinget.dk de sidste to år. De starter alle med en nulindtjening, men med fulde udgifter," siger Rasmus Nielsen.

Konsolidering fortsætter
2009/2010 har med andre ord stået i konsolideringens tegn - og den stil vil Altinget fortsætte i det nye.

"Vi regner med en overskudsgrad på beskedne to pct. i det nye år i takt med, at vores nuværende produkter modnes. På kort sigt vil jeg stå fast på det gamle krav til organisationen om en overskudsgrad på 10-15% - grundniveauet for enhver rigtig virksomhed," siger Rasmus Nielsen, der foreløbig ser gode takter i tallenene, hvor abonnementssalget i regnskabsåret 2009/10 har ligget otte procent over budget og gentegningen tre pct over budget. På annoncesiden går det mere trægt.

"Vi har introduceret annoncer på altinget.dk - men foreløbig kun nået 24 procent af det budget vores eksterne bureau, Dansk Mediaforsyning, havde estimeret. Men der er krise, og det tager tid at indarbejde et medie som Altinget som annoncemedie. Salget af jobannoncer har vi selv hjemtaget, og det går sådan set rigtig godt, og  vi når vores - indrømmet godt nok beskedne - budgetmål."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også