Hvordan sikrer man den undersøgende kvalitetsjournalistik på nettet i fremtiden? Og hvordan skal medierne få råd til det?

De spørgsmål brugte Jakob Elkjær et halvt år på at besvare, da han fra september 2009 til februar 2010 var fellow på Center for Journalistik på Syddansk Universitet med universitetet til sin rådighed samt 500.000 kroner fra Aarhus Stiftstidendes Fond i lommen.

”Der er ikke en formel, man kan skrive op på en tavle. Der findes en masse konkrete eksempler på fantastisk brug af nettet i den undersøgende journalistik – specielt i USA – men der er ikke nogen der forener det hele og får det til at gå op i en højere enhed,” siger han.

I løbet af det halve år som fellow fokuserede Jakob Elkjær specielt på at studere de gode amerikanske eksempler på vellykket brug af nettet i den undersøgende journalistik. Det gjorde han på tre rejser til USA, som blandt andet bragte ham til Investigative Reporters and Editors årskonference og et uge-seminar på den velrenomerede journalistskole Poynter Institute om multimediefortællinger på nettet samt en reportagetur til Washington.

Det amerikanske eksempel
Det hele munder ud i en bog om en række amerikanske succeshistorier om brugen af internettet i den undersøgende journalistik. Bogen udkommer på forlaget Ajour til efteråret 2010, og en af Jakob Elkjærs hovedkonklusionerne er, at nettet fremover bliver en hel uundværlig del af den undersøgende journalistik.

Hvis du vil være bedst til den undersøgende journalistik, så er du også nødt til at bruge de muligheder som nettet tilbyder, mener Jakob Elkjær, der peger på, at nettet kan rumme uendelige mængder af dokumentation, er intervaktivt, så journalistikken kan tilpasses den enkelte bruger og på alle platforme.

"De reportere, som sidder i de undersøgende grupper, begynder at kunne se det enorme potentiale nettet har for at formidle undersøgende journalistik. Pludselig har journalisten mange flere værktøjer i sin værktøjskasse, der er interaktiv grafik, databaser, video. Så hvis man formår at tage de ting til sig og samarbejde med de rigtige folk, så kan man få større gennemslagskraft. Det er nogle enormt kraftfulde værktøjer, som man ser flere og flere journalister omfavne,” siger Jakob Elkjær.

Danske medier hænger lidt
De danske medier har stadig til gode at prøve mange af disse værktøjer af, og Jakob Elkjær mener, at de danske medier især kan forbedre deres web-strategier i forhold til den undersøgende journalistik.

”Man kan ikke tage danske mediers udmelding om, at de vil lave dagsordenssættende journalistik alvorligt, hvis ikke de samtidig har en seriøs webstrategi. Man kan ikke være bedst til den undersøgende journalistik i dag, hvis man ikke bruger nettets værktøjer," siger han.

Det er for eksempel ikke tilfældigt, at Berlingske Tidende og fagbladet 3F er blandt de bedste danske medier på undersøgende journalistik. Det er de blandt andet i kraft af, at de aktivt omfavner nettets muligheder.

Af amerikanske eksempler nævner Jakob Elkjær sitet PolitiFact, hvor dag til dag journalistik via en databaseopbygning bliver tryllet om til et langsigtet graveprojekt. Eller Miami Herald, som i projektet Operation Pedro Pan har lavet en nyskabende kombination af undersøgende journalstik og sociale medier.

Medier samarbejder
Medierne i USA er i den seneste tid begyndt at samarbejde om journalistik og de økonomiske omkostninger. På den måde sikrer de en økonomisk model, som gør, at de kan have råd til at lave de virkelig store projekter, som de ellers måtte skære væk.

Jakob Elkjær nævner eksempelvis non-profit organisationen Center for Investigative Journalism, som sammen med reporteren Mark Shapiro har lavet en stor international historie om salg af CO2-kvoter. En historie som kræver så mange ressourcer, at et enkelt medie ikke ville satse på den. Men via et samarbejde med flere kommercielle magasiner, en web-satsning og en tv-station har det været økonomisk muligt. Shapiro har samtidig skrevet en bog og holdt en lang række foredrag om emnet.

”Den konstellation med at medier går sammen og betaler den undersøgende journalistik – nogle via journalistisk arbejde, nogle ved at betale for artiklerne og samtidig med tilskud fra private fonde – gør, at medierne sammen kan have råd til at lave den undersøgende journalistik, som man eller skærer ned på. De amerikanske medier har virkelig mærket krisens kolde pust ned af ryggen, så de nu gør nogle ting, de ellers aldrig ville have gjort,” siger Jakob Elkjær.

Du er selv redaktør for Journalisten, der både er på tryk og på nettet. Har du lært noget som fellow, som du kan implementere i dit eget medie?

”Jeg tror ikke, man skal starte i det store og sige, at vi gør som Washington Post og sætter ti mand af i et år til et undersøgende projekt, for det har vi ikke. Men det, vi kan, er hele tiden at tænke i at få tingene til at hænge bedre sammen. Eksempelvis når vi laver vores store coverhistorier til bladet, så prøver vi at være konsekvente og lægge ekstra dokumentation eller video ud på nettet, så folk kan gå ind og kigge os i kortene eller få fortællingen på en anderledes visuel måde.”