Google indtager tv-skærmen

Google har lanceret en tv-service i samarbejde med blandt andre Sony.
MediaWatch

Google vil gøre det muligt for brugere at se tv samtidig med, at de kan bruge tv-skærmen til at gå på nettet.

Dermed kan man også se indhold fra udbydere af kabel- og satellitkanaler, nettet samt brugernes personlige filer og mobile applikationer. Det skriver Google i en pressemeddelelse.

Sony planlægger at introducere 'Sony Internet TV' og bliver dermed verdens første til at inkorporere Google TV platformen i deres tv-udvalg. De første modeller skal efter planen introduceres på det amerikanske marked i efteråret 2010, og vil omfatte en selvstændig TV model og en top-box enhed med indbygget Blu-ray disc-drev.

"I løbet af det seneste årti har internettet skabt innovationsmuligheder og udvikling uden fortilfælde verden, men indtil nu har nettet overvejende været fraværende i stuerne," sagde Google ved præsentationen, ifølge guardian.co.uk.

Det nye initiativ skal give Google en bid af det amerikanske tv-reklamemarked på cirka 70 milliarder dollar, eller over 400 milliarder kroner, skriver dr.dk.

Også Apple og Microsoft arbejder på lignende teknologier.

Planen er at gøre Google Tv-platformen til open source.

- TBH

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også