Internettet steg kun 100 mio. i 2009

Internettets omsætning drives frem af solid omsætningsvækst til search, der tiltrak godt 300 mio. ekstra i 2009, viser Reklameforbrugsundersøgelsen.
Per Fanefjord Laursen

Dansk Oplagskontrol har netop offentliggjort sin årlige rapport med de faktiske omsætningstal for media spend i 2009.

Internettets samlede omsætning i 2009 blev 3,03 mia. kr. - 100 mio. kr. eller fire procent mere end i 2008. Dermed var internettet som forventet den eneste mediekategori, der kunne fremvise en stigende omsætning i kriseåret. Nettet står nu for 25 procent af den samlede media spend og har slået positionen fast som det største annoncemedie, der blev indtaget sidste år.

Visse usikkerhedsmomenter
Omsætning på 'search' stormede frem fra 788 mio. til knap 1,1 mia. kr. og drev det meste af væksten, mens online jobannoncering var recessionsramt og blev halveret til 174 mio. kr. Kategorien 'banner/partnerskaber' ligger stabilt på én mia. kr.

Dansk Oplagskontrol datas for internettet rummer dog visse usikkerhedsmomenter, erkender direktør Thomas Jermin, Dansk Oplagskontrol.

"44 procent af omsætningen kommer fra medlemmerne af FDIM, mens resten er estimater," siger han.

Moderate tab til broadcast-medier
Tv-mediet stod til et elendigt år, men faldt med "kun" 15 procent i omsætning i 2009 i forhold til 2008.

Den samlede tv-omsætning blev på 2,06 mia. kr. eller 17 procent af reklameforbruget. Det kan synes billigt sluppet, men Dansk Oplagskontrols data afslører også, at tv-mediet har tabt en halv mia. kr. på to år.

"TV 2 er faldet mest, mens de andre mister mindre," siger Thomas Jermiin.

Radios omsætning faldt med kun 13 procent, men der er ikke meget at tage af. Radio går ned til et yderst beskedent niveau på 217 mio. eller det samme som i 2003 og 2004.
Der er udelukkende rapporteret tal fra nationale og regionale hovedaktører. Radio udgør fortsat to procent af media spend.

To mia kr tabt
Den samlede tilbagegang for alle mediegrupper er på 15 pct. mod en mindre tilbagegang fra 2008 til 2009 på 2,5 pct.

Det svarer til, at to mia. kr. er suget ud af mediernes annonceomsætning som er på 12 mia. kr. i 2009 mod 14,1 mia. kr. i 2008. Det er på niveau med faldet i annonceomsætningen i Sverige og Norge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også