Bannerannoncer i fremgang

FDIM-opgørelse viser vækst i bannerannoncering, mens ’Markedspladser’ fortsat taber omsætning i et online annoncemarked, der runder 3 mia. kr i 2009, siger formand Christian Peytz.
Ole Enggaard

FDIM-medlemmerne fik i tredje kvartal en fremgang på seks pct. på banneromsætningen, sammenlignet med samme periode sidste år, skriver FDIM i en pressemeddelelse.

’Markedspladser’, job, rubrikannoncer, auktioner og onlinetelefonbøger, opgøres i tredje kvartal til en tilbagegang på 24 pct., i forhold til samme periode sidste år. Tredje kvartal viste en svag opbremsning af faldet på ’markedspladser’, i forhold til 2. kvartal. Den primære årsag til tilbagegang tilskrives faldet i jobannoncer.

”Selv om Markedspladser stadig har negativ vækst ser det ud til, at nedgangen er aftagende. Det er endnu for tidligt at spå om, hvornår vi igen ser positiv vækst på området. Men jobmarkedet er en af de tydeligste indikatorer af den generelle økonomiske udvikling, og derfor er det gode tegn, at den negative vækst bliver mindre,” siger formand for FDIM, Christian Peytz.

Online annoncemarkedet runder 3 mia. kr.
FDIM opgør banneromsætning og ’markedspladser’ på baggrund af netmediernes reelle omsætning, mens den største del af annonceomsætningen fra køb af søgeord hos blandt andre Google, estimeres af foreningen.

”Hvis fjerde kvartal følger den udvikling vi har set indtil nu, forvente vi, at markedet i 2009 runder de tre milliarder, inklusive estimatet af søgeord”, vurderer Christian Peytz.

FDIM’s kvartalsoversigt kan ses her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også