Ekstrabladet.dk i luften med ny stor "webisode"

Ekstra Bladet TV har i dag premiere på den amerikanske webisode 'The Rookie'.

En agent-aspirant, der prøver hårdt at blive rigtig agent, men altid ender med at blive sendt efter kaffe, hver gang de andre agenter bliver sendt i marken, men hvor der også viser sig at ske spændende ting og sager ...

Det er tråden i web-tv dramaet 'The Rookie', der er skabt af holdet bag den hæsblæsende tv-drama succes '24 timer', og som i dag har premiere på Ekstrabladet.dk. Serien er er målrettet mænd i alderen 15-40 år og er udviklet i USA i samarbejde med Unilever Rexona, der også er kommerciel partner på serien i Danmark. Ideen opstod hos Unilevers danske bureau-partner, Mindshare.

"Vi er nu nået til det sted, hvor annoncører har fået øjnene op for web-tv’s kvaliteter i forhold til høj involvering og muligheden for at brande sig selv i et univers, der er skabt til målgruppen,” udtaler Dortea Noll, projektleder hos Ekstra Bladet Salg i en pressemeddelelse.

Webisoden kører samtidigt i Sverige og Finland - i Sverige med Aftonbladet som mediepartner og i Finland avisen Iltalehti.

- LR - ON

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også