Bannerannoncering holder skansen

Banneromsætningen hos de danske internetmedier er vokset moderat med otte procent i 1. halvår 2009 sammenlignet med 1. halvår 2008.
MediaWatch

Med en fremgang på otte procent sammenlignet med samme halvår 2008 er bannerannoncering et af de få annonceområder, der stadig vokser. Banneromsætningen tegner sig for næsten en halv milliard kroner i 1. halvår 2009.

”Det er godt at se, at bannerne holder sig på den positive side, når det gælder vækst. Det vurderer jeg som et udtryk for, at annoncørerne får effekt for deres investering,” siger Christian Peytz, formand for FDIM i en pressemeddelelse.

Jobannoncering faldt 54 procent
Mens banneromsætningen stiger ser der anderledes ud for kategorien 'Markedspladser', der består af jobannoncering, rubrikannoncer, telefonbøger på nettet og lignende. Her er der en tilbagegang på 24 procent i 1. halvår 2009 sammenlignet med 1. halvår 2008.

Den væsentligste årsag til tilbagegangen er omsætningen på jobannonceområdet. Jobomsætningen er i sig selv faldet med 54 procent i perioden - og omsætningen er faldet med 114 mio. kr. fra 211 mio. kr. 1. halvår 2008 til 97 mio. kr. i 1. halvår 2009.

- PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også