Facebook vil følge 'ånden' i dansk lov

Facebook vil ikke omfattes af den danske lovgivning om bl.a. datasikkerhed, men vil alligevel følge lovens intentioner, fremgår det af svar til Datatilsynet.
MediaWatch

Det danske datatilsyn har det kritiske blik rettet mod Facebook, som har besvaret spørgsmål om datasikkerhed blandt andet når det gælder muligheden for at slette sin Facebook-profil.

Datatilsynet ville i deres henvendelse til Facebook-ledelsen også gerne vide, om Facebook føler sig underlagt den danske lov om databeskyttelse, skriver comon.dk, der har gennemlæst svaret fra Facebook.

Ifølge Facebooks sikkerhedschef vil det sociale site fortsat rette sig efter amerikansk lovgivning, men vil dog følge "ånden" i den europæiske datalovgivning.

Formand for Foreningen af danske internetmedier (FDIM), Christian Peytz, har tidligere fremhævet, at det at Facebook ikke er begrænset af dansk lovgivning, giver dem en konkurrencefordel på det danske marked.

Læs hele svaret fra Facebook til Datatilsynet.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også