Socialt site ansætter TV 2-onlinechef

Habbo.dk, der er et socialt site for unge, har ansat Peter Espersen, der kommer fra en stilling på TV 2 Net, som country manager i Danmark.
MediaWatch

Habbo, der i pressemeddelsen kaldes verdens største onlinefællesskab for teenagere med 12 mio. brugere, har ansat Peter Espersen (31) som ny country manager for Danmark.

Han kommer fra en stilling som business development manager på TV 2 Net, hvor hans ansvarsområde var at udvikle de kommercielle muligheder på alle TV2’s digitale platforme. Herunder bl.a. tv2.dk, Momondo, Go Supermodel, Sputnik og TV 2’s mobilportal.

Peter Espersen får ansvaret for driften og udviklingen af Habbo i Danmark, der ifølge habbo.dk har næsten 300.000 brugere i Danmark er Habbo et af de største sociale sites for unge i Danmark.

Om Habbo
Habbo er et virtuelt univers på internettet, primært henvendt til teenagere og yngre børn. Universet, der ejes af det finske multimedieselskab Sulake Corporation, kombinerer chatrum og mulitiplayer-onlinespil. Universets brugere bestemmer selv deres figurs navn, holdninger og formue og kan i begrænset omfang selv forme deres figurs udseende, farver og tøj.

Kilde: Wikipedia

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også