Ugeblade står svagt online

De dygtigste gossip-medier overlader deres kernestof til andre online aktører f.eks. topsites som tv2.dk og msn.dk.
Per Fanefjord Laursen

De fire ugeblade med gossip-indhold er ikke stærke online-brands, viser FDIMs nye januartal sammenlignet med tallene fra januar 2008. Og hvis fremtidens mediekrige udkæmpes online, som mange spår, så er de gamle sladder-brands i fare for at forsvinde ud af de yngre mediebrugeres synsfelt.

Samtidig kan brugerne finde store mængder gossipstof hver dag på de dominerende sites som ekstrabladet.dk, tv2.dk og msn.dk, der har over én mio. brugere hver.

Se og Hør er en lille undtagelse i et svagt felt.

I året før Henrik Qvortrup forlod bladet, satte han mere fokus på at udnytte online, herunder videoklip, og bladet er da også vokset til et respektabel brugertal på 198.000 i januar 2009. En god stigning fra 145.000 brugere året før.

BilledBladet havde 86.000 brugere i 2008 og er vokset til 104.000 i år.

Her og Nu og Kig Ind er derimod sat helt uden for kampen. Kigind.com havde i januar blot 16.000 brugere, mens herognu.com beskedne 8.700. I januar 2008 blev de ikke målt i FDIM-målingerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også