DR-bestyrelse tager værditest op

DR har flere initiativer i støbeskeen, som vil blive underlagt den public service værditest, som forligspartierne har indført, lover generaldirektør Kenneth Plummer.
Per Fanefjord Laursen

DRs generaldirektør havde gerne set, at den public service værdi-test, der er indført i sidste medieforlig, var blevet brugt flittigere, og finder det helt relevant at diskutere public service indhold.

"Jeg står gerne på mål for den public service kvalitet, der bliver leveret," siger han.

DR kom for nylig i skudlinjen på MediaWatch fra både Venstre og professor Frands Mortensen, fordi den danske version af værditesten, der findes i flere europæiske varianter, aldrig er blevet anvendt.

Kenneth Plummer fremhæver over for MediaWatch, at værditesten er god og relevant , men der er flere grunde til, at den endnu ikke har været mere i brug.

"DR's store nye initiativer, som DR Update og Børne- og Historiekanalen står allerede i PS-kontrakten og skal derfor ikke værditestes. Derudover har DR ligget underdrejet i byggeri og spareplaner, og der har ganske enkelt ikke været overskud til mange nye initiativer, ud over hvad der allerede detaljeret fremgår af PS-kontrakten," siger Kenneth Plummer.

"Men vi er opmærksom på værdi-testen. Test af nye initiativer vil blive drøftet i bestyrelsen i løbet af foråret , og jeg regner med, at der er flere nye initiativer på vej, som skal værdi-testes i løbet af året," siger han.

Netaktiviteter under lup
Han fremhæver endvidere, at DR faktisk har sendt et enkelt initiativ til værditest om undervisningstilbud i Sydslesvig, men det blev ifølge Kenneth Plummer afvist, fordi det helt oplagt var public service.

Derudover mener han, at DR's ret til at være til stede på nettet fremgår eksplicit af Public Service-kontrakten og derfor ikke behøver en test. Imidlertid er denne formuling i Public-Service kontrakten så vidtfavnende, at DR altid vil kunne forsvare alle nye online initiativer, mener kritikerne.

Et helt andet kritikpunkt handler om det problematiske i, at DR selv står får testen, mens den i andre lande bliver foretaget af uvildige instanser. Det spørgsmål vil Kenneth Plummer dog ikke kommentere - det er et politisk spørgsmål, mener han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også