Blond blogger tjener stort på annoncer
En svensk gymnasielev er tilsyneladende beviset på, at det kan være en særdeles god forretning at oprette en blog og fortælle om sig selv og hverdagens store og små begivenheder.
Bloggen Blondinbella.se, der skrives af gymnaiseeleven Isabelle Löwengrip, reklamerer med at være Sveriges største blog. Månedligt indkasserer selskabet Blondinbella AB over 3-400.000 svenske kr. (over 200.000 danske kr.) i annonceindtægter, skriver Dagens Media.
Hidtil har der ikke været pålidelige tal til at bakke den påstand op, men ifølge selskabet SIS Index, der henter statistik fra Google Analytics, har Blondinbella.se 308.569 unikke besøgende sidste uge og op mod 1,5 mio. sidevisninger. Dermed slår Isabella Löwengrip besøgstallet for et populært socialt site som Lunarstorm.se.
- MediaWatch