Mediehuse taber pusten på mobilen

November viste sig som efterårets sløjeste måned for mediehusenes mobil-sites.

Mens det stadig er Ekstra Bladet og TV 2, der har langt den største trafik på deres mobil-sites, så har langt de fleste mediehuse dog haft en efterår med nedadgående trafik. Det viser de seneste tal på FDIM's Mobilliste for november .

Ekstra Bladets mobil.eb.dk ligger fortsat i toppen af trafiklisten med cirka en kvart million besøg. En tilbagegang på 15.000 fra oktober måned, men dog en lille fremgang i forhold til september. TV 2 havde ca. 210.000 besøg i november, en tilbagegang på godt 35.000 i forhold til både september og oktober. Også Jyllands-Posten og Politiken tabte pusten på mobiltrafikken i efteråret og gik fra omkring 80.000 besøgende i september til ca. 60.000 i november.

Berlingske Media kunne som det eneste mediehus notere sig en trafikstigning - men der er stadig meget langt op til konkurrenterne. Mobil.berlingske.dk havde i november bare 36.000 besøg - mindre end halvdelen af konkurrenterne fra Jyllands-Posten og Politiken - en stigning på cirka 15.000 siden september, mens B.T. kunne notere en tilsvarende stigning og gik ud af november med et besøgstal på 31.000.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også