Politiken vil rydde forsiden på nettet

Politiken.dk er under ombygning - målet er bl.a. at gøre det muligt at "rydde forsiden".
Laura Bøge Mortensen

Politiken.dk ser anderledes ud, men hvad er det egentlig lige, der er sket med designet, spørger MediaWatch Politikens digitale mediechef, Michael Arreboe.

Hvad er der sket med jeres design?
"Vores design er det samme, men vi har fået ny navigation."

Hvad er der anderledes ved den?
"Vi har lavet den lodrette navigation vandret. Det har vi gjort igennem hele sitet. Vi har en masse subuniverser som for eksempel iByen, Tjek og Sport, og de har haft forskellige toppe. Navigationsmæssigt har vi altså ikke formået at binde sitet ordentligt sammen."

Så målet er altså at gøre det enklere for brugerne?
"Ja, vi er i gang med en større udvikling af politiken.dk, og det her er step 1. På længere sigt er vores mål at gøre sitet mere dynamisk. Vi skal lidt væk fra databasedesign og gøre det mere ’håndholdt’ og fleksibelt."

Hvorfor det?
"Vi skal prøve at indarbejde virkemidler fra print til net. På avisen rydder man forsiden, men hvordan ser det ud på net? Lige nu mangler vi en værktøjskasse, som den forside-ansvarlige kan arbejde med. Elementer så brugerne kan se historiernes væsentlighed."

Er der nogen annoncemæssig fordel den nye navigation?
"Nej, det synes jeg ikke. Annoncemæssigt er det det samme. Vi har valgt at holde den samme bredde, men vi overvejer at gøre sitet bredere i fremtiden. Lige nu kan vi se, at mange af vores brugere har en skærmopløsning, så de ikke ville kunne se bredere vinkelbannere, så derfor har vi valgt at beholde den nuværende bredde."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også