Bureau: Eb.dk er på rette spor

Mediabureau tildeler Eb.dk rollen som indholdsmæssig og kommerciel frontløber på online tv, men web-tv skal ikke sælges som broadcast tv.
Per Fanefjord Laursen

Eb.dk lancerer i dag fem tv-kanaler på nettet. Man fordobler antallet af tv-medarbejdere, og går i luften med en nyhedskanal, en underholdningskanal 'flash!-tv', 'Biler', 'Sport' og 'nationen.tv - fjernsyn fra dig'.

Ekstrabladet.tv saster på web-tv, som netbrugerne vil have det, siger tv-chef Anders Refnov.

”Vi vil bringe vildskaben tilbage til tv. De gamle tv-stationer er blevet for kedelige. De har sagt farvel til overraskelserne. Hos ekstrabladet.tv viser vi virkeligheden. Ikke den velfriserede udgave, som specielt DR og TV2 desværre alt for ofte bringer. Hos os får seerne den ægte vare," siger Anders Refnov, der står i spidsen for ekstrabladet.tv. Han har en fortid som chef og reporter på TV2.

På hverdage vil Ekstra Bladet bringe 10 til 12 tv-indslag. Det svarer til en daglig nyhedsudsendelse på de traditionelle tv-kanaler. Derudover vil Ekstra Bladet løbende lave live-udsendelser - også inden for underholdning og sport.

Bureau: Eb.dk har lagt sig i front
Interactive Director Christian Strand, Initiative Universal, er særdeles positiv overfor planerne.

”Eb.dk har på et tidligt tidspunkt taget skridtet og har været igang langt længere end de andre kommercielle udbydere af web-tv, hvilket betyder at de har dannet sig et helt andet erfaringsgrundlag og navn i markedet. Det er rigtig set af dem, at de udbygger lige nu."
 
Bureauet har længe talt med Eb.dk om at placere annoncer i web-tv.

”Det eneste nye i dag er, at deres inventory vil blive udvidet markant. Indtil nu har de dog ikke været i nærheden at at have udsolgt, men markedet er jo også lidt presset og indtil for ganske nyligt har der ikke været en markedsstandard for web-tv annoncering. Det er kommet nu,”  siger han. 

Han ser ikke manglende "tv-målinger" online som en hindring.

”Tværtimod håber jeg ikke, at Eb.dk og de andre web-tv udbydere forfalder til en outdated og utilstrækkelig målemetode, men vil holde fast i de metrics, vi i forvejen kender fra nettet. Nettet er det mest målelig og dokumenterbare media overhovedet, så hvorfor gå tilbage til nogle brede målgruppe- og indkøbstermer som GRP og TRP?”
 
Strand er klar over, at FDIM barsler med web-tv målinger, men i hans verden er det indtil videre godt nok at få web-tv tagget op i Gemius.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også