JP indgår samarbejde med videnskab.dk

JP udbygger igen det strategiske samarbejde med specialmedier på nettet. Denne gang med Videnskab.dk.
MediaWatch

Jyllands-Posten oplyser, at avisen har indgået et strategisk samarbejde med onlinemediet videnskab.dk.

Det strategiske samarbejde med videnskab.dk ligger helt i tråd med JP Mediers strategi med at indgå samarbejder med specialmedier på nettet.

"Det var oplagt for os at invitere videnskab.dk ind som partner på vores Ny Viden-sektion. Videnskab.dk behandler det videnskabelige stof på en seriøs og troværdig måde, så læserne både får ny indsigt og en spændende læseoplevelse. Partnerskabet vil være med til at styrke Ny Viden-sektionen, der er meget populær blandt vore læsere," siger internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen, JP Medier, i en pressemeddelelse.

Videnskab.dk er et uafhængigt medie, der formidler forskningshistorier i et bredt format, der især henvender sig til unge.

"Som nyt forskningsmedie har vi på få måneder markeret os som stedet, man går hen for at læse om forskning og videnskab, og vi har allerede nået omkring 75.000 månedlige besøg på sitet. Vi oplever klart en stigende interesse blandt danskerne for det videnskabelige stof, og samarbejdet med en stærk partner som Jyllands-Posten er vigtigt, fordi det vil hjælpe os til at få vist vores indhold ud til en endnu større del af vores målgruppe," siger Vibeke Hjortlund, der er chefredaktør på videnskab.dk.

Samarbejdet består i, at JPs videnskabssite får artikler fra videnskab.dk, som til gengæld får mulighed for at eksponere links, der viser tilbage til videnskab.dk, som dermed får mere trafik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også