Myspace fortsætter indholdsudvidelse

Myspaces nye comedysite, myspace.com/comedy, er næste skridt i udviklingen af nyt medie/tv indhold til online.
MediaWatch
Myspaces nye comedysite, myspace.com/comedy, er næste skridt i udviklingen af nyt medie/tv indhold til online.

Myspace har lanceret et undersite med sjældne klip fra etablerede komikere og nye fra uprøvede amatører. Det sociale site har indgået et partnerskab med Warner om copyright på de mange klip.

Trident er sponsor på ‘MySpace Trident Comedy Awards', der opfordrer komikere til at lægge små klip på sitet, som brugerne siden hen vil kunne stemme på. Vinderen får angiveligt en præmie til en værdi af 250.000 pund.

Myspace tilbyder allerede serien 'Roommates', der i snit er set af 200.000 seere pr. afsnit i  første sæson. Ford Motor Co. var sponsorer, hvilket betød at visse scener blev skudt i Ford-biler. Desuden tilbyder MySpace et skjult-kamera show kaldet Special Delivery', der opdateres tre gange ugentligt. Cheetos chips sponserer serien.

Msn.dk i Danmark oplyste for nogle måneder siden til MediaWatch, at ideen med at lade virksomheder sponserer hele små dramaserier til online også vækker interesse her. Det er ikke tilfældigt, at Microsofts Msn.dk i Danmark gør sig disse overvejelser.

Der er megen inspiration at hente i hjemlandets projekter, som f.eks. Bebo.coms 'Kate Modern' som i førte sæson bestod af 155 afsnit á 1-4 minutter. Sponsorer var Gillette, Msn og Warner Music, Paramount og Orange.

Der er også den hypede 'Sofias Diary' eller ‘Sure Girl' med sponsor Unilever. Og det interaktive online reality-drama 'The Gap Year', der produceres af Big Brother skaberen Endemol. Sony PSP, Trident og Doritos er blandt sponsorerne.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også