Berlingske lancerer nyt spilsite

Berlingske Media indleder nu et samarbejde med Internetvirksomheden Freeway, der er dybt involveret i udviklingen af Nyhedsavisen.
MediaWatch

Berlingske Media indleder nu et samarbejde med Internetvirksomheden Freeway, der er dybt involveret i udviklingen af Nyhedsavisen.

Det sker med lanceringen af Berlingske Medias nye spilsite, Spilop.dk, der er udviklet af Freeway-selskabet Spigo, skriver Business.dk.

Koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, afviser, at der ligger større strategiske overvejelser til grund for samarbejdet med Nyhedsavisens partner.

"Vi samarbejder med Spigo, fordi de rent faktisk er gode til det, de laver," siger Lisbeth Knudsen.

Spilop.dk bliver et site, hvor brugerne fra næste uge kan sætte penge på spil i discipliner som skat, yatzy og 7-kabale.

Dermed går Berlingske Media i hælene på TV 2, der for nylig lancerede et lignende site.

Koncernchef Lisbeth Knudsen håber, at Spilop.dk kan trække trafik til de andre Berlingske-tilbud på nettet. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også