Google vil tjene på sociale netværk

Google har indtaget primus-motor funktionen i at få de mange sociale netværk som Facebook og Myspace til at bruge en mere åben struktur.
MediaWatch

Google har indtaget primus-motor funktionen i at få de mange sociale netværk som Facebook og Myspace til at bruge en mere åben struktur.

Og her er Googles Friend Connect blot et blandt en lang række initiativer, skriver Berlingske Business.

Friend Connect, der blev lanceret for et par uger siden, er i al sin enkelhed blot et lille stykke kode, en virksomhed kan sætte ind på sin hjemmeside.

Når det er gjort, dukker der pludselig en indgang op, hvor brugerne kan tilgå alle de sociale net, de lyster - og hermed danne et fællesskab omkring den hjemmeside, de har besøgt.

Ifølge Berlingske Business kan tjenesten være første skridt ud i "en kommerciel succes i en kæmpestor global skala, der gør information om os, vores relationer og vores tendens til at klumpe os sammen om ting, der interesserer os, til en handelsvare."

Christian Lausten, der er partner i innovations- og udviklingshuset Seismonaut, er ikke i tvivl om, at Googles motiv for at interessere sig for de sociale netværk handler om profit.

"Kampen handler om data. Dem, der har data, har magten. Google er trætte af, at andre netværk har en masse brugere i deres lukkede systemer. Jo mere data om sig selv, man som bruger putter ind i et socialt net, jo mere tilbøjelig er man til at komme tilbage. Men ejer Facebook så de data - eller gør brugeren selv. Det er et problem, ingen klart har kunnet udtrykke endnu, men hvis det lykkes for Google at skabe gennemskuelighed og brugervenlighed i det morads af tjenester, der findes på nettet, kan de profitere på det," siger han til avisen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også