Danske netaviser hackes

En række netaviser har de seneste dage været ramt af hackerangreb. I værste fald kan avisens gæster risikere at få virus.
MediaWatch

En række netaviser har de seneste dage været ramt af hackerangreb. I værste fald kan avisens gæster risikere at få virus.

Angrebet blev onsdag morgen fornyet, efter at det i sidste uge første gang ramte landet.

Mange tusind danske hjemmesider er blevet hacket, heraf en række danske nyhedssider, hvor nogen er blevet ramt flere gange.

Mange danske nyhedsviser har været ramt af hackingen, hvor avisernes bagvedliggende database er mål for en såkaldt SQL-injektion, hvor et farligt script inficerer siderne. Scriptet snyder i værste fald virus og spyware ind på besøgendes computer. Det skriver ComOn.dk

En af de ramte sider er TV 2 Nords netavis, der også blev ramt onsdag morgen, men blandt andet tv2regionerne.dk, mobil.nu, www.itzonen.dk, kommunikationsforum.dk og oresunddirekt.com er blevet ramt af hackerangrebet, der kan afsløres ved at søge på de skadelige scripts på Google.

Hvis en bruger har besøgt en angrebet side opfordres de til at lade et antivirus-program tjekke computeren for eventuel virus, og sikre sig, at der ikke er kommet såkaldt spyware på maskinen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også