PR-branche: Blogs er vigtigt medie

De mange tusinde velskrevne og professionelle danske blogs, gør dem til et vigtigt medie for pr-branchen.
Tine Brødegaard Hansen

De mange tusinde velskrevne og professionelle danske blogs, gør dem til et vigtigt medie for pr-branchen.

Sådan lyder forklaringen på, at PR-virksomheden PressWire har etableret en service, der skal forbinde virksomhederne direkte med bloggerne.

"Mens de etablerede medier kæmper med nedadgående oplagstal, ser vi at bloggerne bliver stadigt mere professionelle og har et stigende læsertal. Det betyder, at mediebilledet langsomt, men stødt er ved at ændre sig, og som distributør af pressemeddelelser er vi nødt til at følge med," siger journalist Rene Hjetting fra PressWire i en pressemeddelelse.

Initiativet er en anerkendelse af, at specialiserede bloggere ofte er først med nyhederne og medvirker til at sætte dagsordenen. Af samme grund vil PressWire målrette pressemeddelelserne, der kan vælge hvilke nyheder de ønsker at modtage ud fra forskellige kategorier.

"Nogen (bloggere, red.) skriver om it på et meget højt og samtidig smalt niveau, og andre blogger om roser på et fagligt niveau, hvor de etablerede ikke kan være med. Når der sker noget afgørende nyt inden for disse felter, så er det bloggerne, der har fat i den lange ende," siger Rene Hjetting.

Nyhedsservicen til bloggere er i dag lanceret i Danmark og vil i løbet af 2008 blive udrullet i alle de ni lande PressWire er aktiv i, det giver desuden mulighed for at bloggere kan abonnere på nyheder fra forskellige lande inden for samme emner.

PressWire er en nordisk distributør af pressemeddelelser og nyheder fra erhvervslivet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også