Dr.dk først med data om undersites

Dr.dk indtager en central rolle som nyhedskilde for over 815.000 faste brugere
Per Fanefjord Laursen

Dr.dk indtager en central rolle som nyhedskilde for over 815.000 faste brugere, viser nye data om online-mediernes undersites.

En række FDIM-medlemmer åbnede for få dage siden for at få brugertal på sektioner og kanaler, som ligger under deres hovedsites.

Medier som Jp.dk, Epn.dk, DR.dk, Tv2.dk, MSN.dk og Bilbasen har fået tal på udvalgte undersites. De tal er nu på vej til markedet og pressen, men i meget afmålte doser.

MediaWatch erfarer, at Dr.dk i de nye tal kan aflæse, at sitet indtager en central rolle som nyhedskilde blandt sites, hvilket næppe overrasker med knap to millioner månedlige brugere ifølge FDIM.

Dr.dk/nyheder tiltrækker 815.624 månedlige brugere, mens Tv2.dk har 654.397 brugere til nyheder. Dr.dk tal er dog inklusive søgning af nyhedsstof på nyheder, /regioner, Update og /sport.

Msn.dk har 236.870 og Nordjyske.dk 65.059 brugere månedligt.

Dr.dk kan også konstatere, at udover nyheder, så søger store brugergrupper især efter programinformationer om både tv og radio. Hele 973.274 personer søger information om tv-programmer og programindhold, mens 489.898 søger om radio på en måned.

"DR er meget glade for offentliggørelsen af niveau 2. Tallene er første skridt mod større gennemsigtighed, og vi glæder os til at gå videre og åbne op for langt flere af vores områder. DR har en åbenhedspolitik når det gælder data og glæder os til at net markedet får samme åbenhed og detaljeniveau som radio og tv," siger Carsten Andreasen, DR medieforskning.

tv2.dk har fået målt nyhederne.tv2.dk, sporten.tv2.dk, programmer.tv2.dk, blog.tv2.dk og vip.tv2.dk.

"I den seneste tid har vi været rundt og besøge mediebureauerne og præsentere foråret på tv2.dk. Det budskab, vi har hørt fra vores kunder, er, at alle efterspørger flere informationer omkring vores store undersites", siger Lars Bernt, der er kommerciel direktør i TV 2 Net.

MediaWatch afventer nu svar på, om TV2 Net vil offentlige samtlige data fra Tv2.dks undersites.
Der afventes også data fra epn.dk, jp.dk, m.fl. Forventningen er, at de nye tal vil være med til at øge indtjeningen, da mediabureauer og annoncører med de nye tal endnu bedre kan nå de relevante målgrupper, man ønsker.

"Vi ønsker at skabe den størst mulige åbenhed om, hvordan de danske internetmedier bliver brugt. Det er vores forventning, at det er med til at øge interessen for at annoncere på nettet og ikke mindst effekten af annonceringen. Derfor er vi glade for, at nogle af vores medlemmer har besluttet at offentliggøre sektionstal," siger Jon Lund, direktør i FDIM.

Det er frivilligt for medierne, om de vil offentliggøre deres sektionstal, og det er ikke alle medier, der ønsker at offentliggøre dem.

Tallene vil ikke fremgå af FDIMs topliste, men vil være til rådighed i det målgruppesystem, som både medier og mediabureauer benytter til mediaplanlægning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også