Netaviser klager over unfair konkurrence

Altinget.dk og dknyt.dk klager i et brev til skatteministeren over, at dagbladenes momsfritagelse skævvrider markedet.
MediaWatch

Altinget.dk og dknyt.dk klager i et brev til skatteministeren over, at dagbladenes momsfritagelse skævvrider markedet.

De to netaviser mener, at de er "ramt af et konkurrenceforvridende hul i momsloven, der betyder, at de skal svare moms af alle indtægter fra abonnenter. En forpligtigelse som de fleste trykte blade og aviser er fritaget for. Situationen er opstået, fordi den nuværende momslov blev vedtaget længe før opfindelsen af Internet."

I brevet, der samtidig sendes til partiernes skatteordførere hedder det videre:

"Det er en situation som vi betragter som kraftigt konkurrenceforvridende, da forskellen på et traditionelt dagblad og en netavis alene består i, at den traditionelle avis bliver trykt på papir og herefter transporteret ud til kunden eller udsalgsstedet, hvor avisen kan sælges uden opkrævning af moms, skriver Altinget.dk og dknyt.dk i en fælles henvendelse til skatteministeren og Folketingets skatte- og medieordførere."

De to direktører for Altinget.dk og dknyt.dk, Rasmus Nielsen og Claus Theilgaard, mener, at momsen på netmedier hindrer udvikling af nye medier og er med til at bremse den medie-mæssige pluralisme.

"Begge netaviser produceres af uddannede journalister. Vi producerer selv nyhederne og er godkendt til uddannelse af journalister. Både layout og typografi på Altinget og dknyt er hentet fra traditionerne på de trykte medier. Netaviserne har landsdækkende udbredelse. Og endelig: Vores medier bringer samfundsrelateret, debatskabende stof," skriver de to netaviser i henvendelsen.

Altinget.dk og dknyt.dk opfordrer politikerne til snarest at ligestille de nye netaviser med de traditionelle momsfritagede medier.
Enten ved at gennemføre en momsfritagelse for abonnement på netaviser eller ved at pålægge alle medier den samme moms. Vi vil anbefale den først nævnte løsning, skriver Altinget.dk og dknyt.dk i henvendelsen.

Læs også kommentaren Unfair, statsstøttet konkurrence.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også