Al Jazeera: Kun nichekanaler vil overleve

Tv-kanaler som vi kender dem nu, overlever næppe, mener Al Jazeeras web-redaktør. Live-tv med nyheder og sport har en bedre chance.
Tine Brødegaard Hansen

Tv-kanaler som vi kender dem nu, overlever næppe, mener Al Jazeeras web-redaktør. Live-tv med nyheder og sport har en bedre chance.

Med den holdning, er det jo heldigt, at Russel Merryman netop er chefredaktør for webdelen af nyhedskanalen Al Jazeera English samt chef for nye medier. På DNA-konferencen fortalte han MediaWatch om de forandringer, broadcastere står over for med udfordrere som online video.

"Broadcastere står over for store udfordringer. Online-verdenen er interaktiv, folk kan få det indhold de vil, når de vil. Det ændrer alt, hvad broadcasterne ved. De er vant til kontrol over hvad offentligheden får tilbudt hvert sekund. Det er muligt at tv-kanalerne, som vi kender dem, vil ophøre med at eksistere. Det lineære indholdsudbud er ikke tidssvarende. De kanaler der overlever, vil være dem der satser på live-indhold som nyheder og sport. Tv-kanaler med blandet indhold som RTL og BBC1 får det svært."

Russel Merryman er også positiv på nichekanalernes vegne, såsom Discovery med deres dokumenterprofil, National Geographic og Entertainment Channel. Alligevel viser diverse medieundersøgelser, at seerne ikke er klar til at slippe fjernbetjeningen til det velkendte tv-indhold lige med det samme, men det er en stakket frist, mener Russel Merryman.

"Hvis seerne fortsat skal fastholdes på en 'appointment to view', skal de kunne lidt, at en bestemt BBC-serie først sendes kl. 20 og ikke er tilgængelig før. Det kan være tiltalende i et fragmenteret medieudbud. Et højteknologisk mediecenter i hjemmet vil i fremtiden minde om, at ens yndlingsserie kommer kl. 20."

Men hvad vil det betyde for de kommercielle tv-stationers forretningsmodel, hvis seerne bliver mere og mere utro, og de får svært ved at love annoncørerne et bestemt antal øjne inden for et bestemt segment til de forskellige programmer?

"Åh nej, det spørgsmål blev diskuteret på en konference for fem år siden, hvor alle fra tv-stationerne klagede: "hvordan skal vi dog overleve uden 30 sekunders-reklamen, nu vil annoncørerne ikke lægge deres penge hos os". Der fik jeg lyst til at give dem et rap over fingrene, det var for trist, her var vi til konference omgivet af 500 kreative mennesker, så måtte det være muligt at finde andre måder til at trække seere til reklamer," siger Russel Merryman.

Løsningen er, at få eksakt viden om, hvilke typer annoncer seerne og brugerne vil acceptere. Online vil der ske en stor udvikling i takt med at markedet modnes, mener Merryman. Han peger på kapløbet mellem Blu-ray og HD dvd om at blive den foretrukne standard. Den samme kamp skal kæmpes mellem de forskellige playere, der anvendes til online video, så en eller nogle få vedtagne standarder for alvor kan udvikles også annoncemæssigt og gælde hele branchen.

"YouTube har introduceret Google ads, som ikke lader til at forstyrre brugerne. De har lavet mange undersøgelser og blandt andet fundet frem til, at online gider brugerne ikke at se reklamen før indholdet. Jeg har ikke en præcis model klar, men vi arbejder i en kreativ industri, så hvis ikke vi kan finde på nogle løsninger, er det dårlige nyheder for alle. Tv-industrien og annoncørerne skal se på, hvordan brugerne anvender medier og tilpasse deres tilgang til det. Jeg er sikker på, at der er metoder til at vise annoncer på, som brugerne vil acceptere."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også